HOTEL D 'ANG L E T E R R E
Bifald, men derimod var de Rejsende mindre tilfredse med Hotel
forholdene, thi de var absolut ikke paa Højde med, hvad Rejsende
var vant til andetsteds fra. Det var nu ikke saa meget Manglen
paa tilstrækkelig Hotelplads, som det var galt med, thi den Anke
vil kunne rettes mod enhver By, hvori der afholdes Udstilling, men
det var den manglende Komfort i Hotellerne, man ankede over.
Hvad der ligeledes manglede, var tilstrækkelige, store, tid
svarende Restauranter, thi af dem havde Byen i Virkeligheden kun
en, nemlig Vincents paa Gammelholm, bagved Nationalbanken.
Paa Gammelholm, som var blevet givet til Bebyggelse, havde
Kaptajn og Malermester, senere Tivoli-Direktør, Riise opført en
stor Bygning i Havnegade Nr. 3, i hvilken der var blevet ind
rettet flotte, store Restaurantlokaler med „Spejlsal", Balsal og
forskellige større og mindre Selskabslokaler. Hovedindgangen var
fra Holmens Kanal Nr. 17, hvor Riise parallel med den nye Bank
bygning havde opført en lang, smal Indgangsbygning, der tillige
tjente som Garderobe. Restauranten, der aabnedes i 1868, var
udlejet til Restauratør Vincent, der senere skulde komme til at
spille en større Rolle i Hotel d’Angleterres Historie.
Alexandre Prospér Vincent
var født i København den 27de
Juni 1837 som Søn af den indvandrede franske Restauratør Jacques
Eugen Vincent, der havde en stærkt besøgt Restaurant paa Kongens
Nytorv Nr. 21; ved Mandens Død var denne blevet fortsat af
hans Enke.
Alexandre Vincent, der var meget sprogkyndig, fik en grundig,
faglig Uddannelse, navnlig i Frankrig, hvor han opholdt sig i flere
Aar, men vendte tilbage til København ved Faderens Død for at
bistaa Moderen ved Ledelsen af dennes Restaurant.
I Aaret 1868 bliver han da Lejer og Leder af det store nye
Etablissement paa Gammelholm, hvor han i meget kort Tid fik
Lejlighed til at lægge sine eminente Evner som fremragende Restau
ratør for Dagen, og „Vincents Lokale" blev hurtigt Byens fineste
og fornemste.
Da Udstillingssommeren 1872 kommer, træffer vi Vincent paa
Tivolis Grund, hvor han var blevet Lejer af Restauranten i Bazaren,
den Gang Tivolis eneste mest mondæne Restaurant.
1 7 5 5
*
1925




