120 / 169
HOTEL D ’A N G L E T E R R E
Skulde Byens Storstadspræg bibeholdes, maatte der gøres noget
alvorligt for at afhjælpe Manglerne, og det var noget, som de
fleste sagkyndige let kunde indse.
Da dukkede Flinchs gamle Plan om at omdanne Peder Madsens
Gang til Passage op paa ny og denne Gang kombineret med
Anlægget af et nyt, flot Hotel.
Peder Madsens Gang var en Gyde, der dannede Forbindelses
led mellem Østergade og Grønnegade, og det var gennem den, at
Frk. Trumfmeier var „vadet" i Heibergs Vaudeville „Aprilsnarrene",
hvori hun synger:
Saa gik jeg til Grønnegade,
gav en Time der i Sang;
derfra hid jeg monne vade
gjennem Peder Madsens Gang.
Gangen havde i meget lang Tid været Byens Styrelse en Torn
i Øjet. I dens Nr. 5 fandtes saaledes et Brændevinsbrænderi,
hvortil var knyttet et Koholderi paa 21 Køer, der var installeret
i flere af Baghusets Etager. Samme Ejendom og det tilstødende
Nr. 7 husede 78 voksne Personer foruden Børn, medens andre
Ejendomme optoges af Udydens Præstinder.
Husene var smalle, og tværs over de mørke, med mefitiske
Dunster fyldte Gaardsrum var fra Forhuse til Baghuse trukket Snore
til Tørring af Beboernes Tøj. I nogle af Husene var der Logis
huse og Værtshuse med de populære Navne „Skansen" og „Pepita"
(!) Gæsterne i disse var de saakaldte „Sjovere" (Folk, der er-
næred sig af „Sjov" o: tilfældigt Arbejde) og „Trommesalen"s
Lammedrivere, der her kunde delikatere sig med deres yndede
Retter, som tilberedtes af de Dele af et Oksehoved, som ikke lod
sig anvende til Suppe, nemlig Mulen, Kirtlerne, Hjærnen og Tand
kødet. Disse Retter serveredes i en skarp, Tørsten opvækkende
Sauce til en Pris af 4 Sk. for en hel og 2 Sk. for en halv Portion.
Værtshusene og disses Gæster, der bar saa celebre Navne som
„Knuden", „Sildehovedet" m. m. kunde have tjent som Illustration
til det af den franske Forfatter Eugéne Sue i „Les mystéres de
Paris" skildrede gruopvækkende Værtshus „Tapis franc".
1755
*
1925
100