115 / 169
HOTEL D ' ANGLETERRE
Dette var en Demonstration, der ikke var til at misforstaa, og
da Frederiksborg brændte 9 Dage senere, steg Stemningen endnu
mere for at kulminere Nytaarsnat ved „Slaget paa Højbroplads".
I de nærmeste Dage var der stadig Tumulter i Byens Gader,
og den 10de Januar kom det til en større Bataille, da en stor
Folkeskare afsang Smædeviser udenfor en ledende Politikers Vin
duer i Amaliegade, hvorfra man drog til Kongens Nytorv, hvor
man demonstrerede paa Pladsen ved Hovedvagten. Dennes Mand
skab rykkede ud, men da det intet kunde udrette, maatte det
retirere til Vagtbygningen. Fra Hotellets Vinduer fik man nu Øje
paa en større Deling Husarer, der kom sprængende fra Bredgade
og Strandstræde; de flade Klinger susede ned over Menneske
mængden, der samtidig blev angrebet af Politibetjente, der i Da
tiden var udrustede med Stokke. Husarer og Politi drev Folk foran
sig, først mod Holmens Bro, derpaa mod Højbro, begge Steder
modtagne af den væbnede Styrke. Da saa Husarer foretog et
Flankeangreb fra Store Strandstræde, og Politiet ligeledes gjorde
Indhug, splittedes Mængden, flygtende ad Købmagergade og Vim-
melskaftet, hvorefter alt blev roligt ved Ettiden. Hotellets op
skræmte Rejsende kunde nu begive dem til Ro efter at have set
Forløbet af en københavnsk Revolte, der for en stor Del foregik
udenfor en Hovedvagt med 3 martialske, frygtindgydende Kanoner.
Hidtil havde Byen kun været et Voldenes København, men
efterhaanden havde den faaet Udlængsler; den havde begyndt at
rette og strække sine Vinger, saa at den kunde faa et videre Vinge
fang end det, den havde indenfor de grønklædte Volde og de siv-
bevoksede Stadsgrave med Kirsebærgangen, hvor idyllisk dette
Gærde end kunde være.
Omkring Aar 1800 havde Byen indenfor Voldene en Folke
mængde paa ca. 101,000 Mennesker, men i 1860 var den vokset
til ca. 155,000 Mennesker, og alle disse skulde have Plads paa det
samme Territorium som for 60 Aar siden.
Det, der hæmmede Byen i dens Udvikling, var Demarkations
linien, thi da Hovedstaden var en Fæstning, var det siden 1661
forbudt at bygge mellem denne og Søerne. Vel var denne Linie
senere blevet trukket længere bort, men saa længe de snævre
1 7 5 5
*
1925