116 / 169
*
HOTEL D 'ANG L E T ER R E
Porte med deres Lukning om Aftenen og Voldene laa som et
snærende Baand, kunde det ingen rigtig Art have med Bebyg
gelsen udenfor.
Hvad der laa udenfor Voldene, paa „Broerne", som de kaldtes,
var kun lave Huse, for det meste med store Haver, og den første
Breche, som gav Byen et videre Fang, var Nedrivningen af Nørre
port i 1856. Dermed var Signalet givet, og Aaret efter faldt de
andre Porte, Amager-, Vester- og Østerport, saa at Passagen til og
fra Byen laa fri og uhindret.
København begyndte saa smaat at faa Storstadsfornemmelser
nu, da Portene var faldne, og man saa, at der kom Lys og Luft ind
til Byens trange Gader. Et nyt Teater havde man ogsaa faaet, idet
det tidligere Hippodrom var blevet omdannet til Folketeater, i
hvilken Egenskab det var blevet aabnet den 18de September 1857.
Og Tivoli, Byens store Forlystelseshave, havde faaet en Kon
kurrent i Georg Carstensens 3die Barn, Alhambra, der var blevet
anlagt paa Terrænet mellem Frederiksberg Allé og Gamle Kongevej.
Ogsaa paa et andet Punkt mærkede Byen Storstadspræget, thi
fra at være de dunkelt lysende, osende Tranlampers By var den
nu blevet en By med straalende Gasbelysning.
Hôtel d’Angleterre fulgte selvfølgelig Udviklingens Gang, og
der, hvor tidligere Vokslysene, Stearinlysene, Kamfinlamperne og
Moderatørlamperne havde sendt deres milde Skær over Hotellets
Gæster, skinnede den nye Bygning i et for Datidens Øjne feagtigt
Skær.
De Rejsendes Antal til Byen bliver stadig større og større, men
det kniber ikke saa lidt med Hotelplads. Smaahoteller, Hotels
garnis og Gæstgivergaarde er der ikke saa faa af; derimod er der
af 1ste Klasses Hoteller kun nogle enkelte.
I Hôtel d’Angleterre henligger dennes store Have fuldstændig
ubenyttet, og den er efterhaanden blevet en altfor dyr Grund at
have liggende midt i Hovedstaden. Den blev for det meste benyttet
som Legeplads for den Ungdom, der lidt efter lidt var vokset op
som Sidegrene paa det Krügerske Stamtræ, og som her fandt et
Sted, hvor de ret af Hjærtens Lyst kunde boltre sig i uforstyrret
Fred og Ro.
1 7 5 5
*
1925