*
HOTEL D ’ANG L E T E R R E
De sanitære Forhold i Gyden, hvor saa mange Mennesker var
sammenstuvede, var rentud fortvivlede, og selve Gyden havde kun
en Bredde af ca. 4 Alen, medens dens eneste og aabne Rendesten
laa midt i Kørebanen, da der var for lidt Plads til en Rendesten
i hver Side.
Fra Peder Madsens Gang gik, parallel med Grønnegade, det
korte, ca.
4 / 2
Alen brede, Pistolstræde til Pistoltorvet, som var
meget uregelmæssigt af Form, og som paa det bredeste Sted maalte
12 Alen samt 6 Alen paa det smalleste.
Allerede i mange Aar havde der været ført Klager over denne
uhumske Gyde, uden at det hidtil havde hjulpet noget. Saa langt
tilbage som til 1675 gik Klagerne, thi da havde Fru Else Parsberg,
Lars Ulfelts Enke, der ejede en Gaard paa Østergade, klaget over
„det slemme Stræde" og havde anmodet Griffenfeldt om at udvirke
hos Kongen, at Gyden blev lukket ud til Østergade, „eftersom der
boer kun Skarnsfolk".
Først 200 Aar efter skulde dette Ønske blive til Virkelighed.
I 1871 nedsatte Københavns Magistrat et Udvalg paa 8 Med
lemmer for at undersøge, hvad der kunde gøres til Forbedring af de
sanitære Forhold i Peder Madsens Gang, og i November Maaned
havde dette Udvalg afgivet sin Betænkning, der gik ud paa, at
Flertallet foreslog at erhverve den fornødne Grund til Anlæg af
en 20 Alen bred Gade fra Grønnegade indtil Svaneapotekets Gaard,
medens Mindretallet foreslog, at Gaden skulde føres helt igennem
til Østergade. Magistraten støttede Flertallets Beslutning, men
inden Sagen kom for i Borgerrepræsentationen, var der fra anden
Side blevet indgivet et bestemt formuleret Tilbud.
Den, der havde indgivet dette, var den før omtalte Kaptajn og
Malermester Riise, som tilbød at anlægge en 20 Alen bred Gade
her, og for at lette Planens Realisation havde Grossererne Adler,
Brødrene Bing m. fl. allerede erhvervet nogle af Ejendommene i
Peder Madsens Gang.
Der blev nu indledet Underhandlinger mellem det nedsatte Ud
valg og Riise, og i April 1872 syntes det, som om man kunde
komme overens om, at Riise anlagde denne Gade, imod at Kom
munen bekostede Brolægningen samt Gas- og Vandledningen, og
1 7 5 5 * 1925




