HOTEL D 'ANG L E T ERR E
frigivet til Bebyggelse, og man var allerede godt i Gang med at
afgrave Byens træbeplantede Volde og udfylde Stadsgravene for at
bygge paa den derved indvundne Plads, men man var blevet æng
stelig for, at der her skulde komme til at rejse sig et Villakvarter,
som kun vilde komme forholdsvis faa af Byens Indbyggere til gode.
For at forhindre dette er det da, at Tietgen faar dannet et Selskab,
i hvilket han selv bliver Sjælen, bliver den Formand, der holder
alle Traadene i sin Haand, saa at det nye Foretagende kan blive
til Gavn for de flest mulige og faa raadet Bod paa de uhumske
Forhold ved Østergade.
Den 2den November 1872 blev det nye Selskab stiftet under
Navnet „Det kjøbenhavnske Byggeselskab", og blandt Stifterne
var foruden Tietgen Folketingsmand C. St. A. Bille (tidligere Red
aktør af „Dagbladet", senere Ministerresident og Kammerherre),
Etatsraaderne Holmblad og Meldahl, Højesteretsadvokat Liebe,
Brygger J. C. Jacobsen, Baron O. Reedtz-Thott o. fl. Dets Formaal
var at overtage større Byggeentrepriser i København, men dets
Hovedplan var, foruden Bebyggelsen af Peder Madsens Gang med
tilstødende Grunde, efterhaanden som der blev Terræn fri til Be
byggelse af Fæstningsterrænet da at opføre større Kvarterer i Lig
hed med, hvad der fandtes i andre Hovedstæder.
Selskabets Formand blev, som anført, C. F. Tietgen, medens
dets Direktør blev Bille, og dets bygningskyndige Konsulent blev
Etatsraad, kgl. Bygningsinspektør F. Meldahl. Aktiekapitalen blev
paa 1 Million Rdlr., men den kunde udvides til 5 Millioner Rdlr.
Faa Dage efter Selskabets Stiftelse forlød det allerede, at det
var dets Agt foruden Peder Madsens Gang tillige at erhverve
Hotel d’Angleterre samt at anlægge en ny Gade fra Kongens
Nytorv parallel med Østergade for at aflaste en Del af Trafikken
paa denne.
Tietgen var en Handlingens Mand; han satte sig straks i For
bindelse med Murermester Wienberg, som jo var den, der havde
sluttet Overenskomst med Magistraten, fik Wienberg til at over
drage Overenskomsten til det nystiftede Selskab, og Borgerrepræ
sentationen gav sit Samtykke dertil i et Møde den 25de November.
Allerede i December var alt klappet og klart, thi den 23de
1755
*
1925




