HOTEL D ' ANGLETERRE
Casino-Mødet den 11te Marts følger Efterretningen den 20de Marts
om det slesvig-holstenske Oprørs Udbrud i Kiel, og den 20de Marts
afholdes det bekendte Casino-Møde, hvor L. N. Hvidt meddeler
Forsamlingen, at han og Borgerrepræsentationen er blevet enig om
at gaa til den nye Konge og meddele denne, at Fædrelandet er i
Fare, hvis Kongen ikke omgiver sin Trone med viljestærke, kraftige
Mænd samt, at man vil anraabe Kongen „om ikke at drive Na
tionen til Fortvivlelsens Selvhjælp".
Samme Dag som det store Folketog til Christiansborg Slot fandt
Sted, afholdtes et Møde paa Universitetet, hvor Studenterne vedtog,
at den slesvig-holstenske Deputation, som ventedes at komme med
Dampskibet fra Kiel den 22de Marts, skulde staa under Beskyttelse
af den danske Nationalære.
Deputationen bestod af Kammerherre Neergaard til Oevelgönne,
Etatsraad Engel, Jernbanedirektør, Redaktør Thomas Ohlshausen
(der i Rendsborg havde sagt, at Danskerne var et dovent, dvaskt
og usammenhængende Folk), Advokat Claussen og Advokat Giil-
lich, og disse 5 Herrer tog efter Ankomsten til København straks
ind paa Hôtel d’Angleterre.
Udenfor dette havde der samlet sig en meget stor og ophidset
Folkeskare, der endog gennem Hotelporten var trængt ind i Gaar
den, da der nemlig var gaaet Rygter om, at den slesvig-holstenske
Deputation vilde snige sig bort, og nogle paastod endog med Be
stemthed, at et Par af de 5 Herrer allerede var flygtet.
Da er det, at Datidens bekendte Folketaler, Hans Peter Frede
riksen, mest kendt som „Finérskærer Frederiksen", kommer til
stede, og han viser sig at være den truende Situation voksen.
Han opfordrer en ham ubekendt, civilklædt Officer til at præ
sentere ham for Deputationen, og alle 5 Herrer gør han da Be
kendtskab med paa deres Værelser. Finérskærer Frederiksen ad
varede indstændigt d’Herrer mod at flygte, og han gaar derpaa
ned i Hotellets Gaard, meddeler Folkemængden her, at Deputa
tionen in pleno er tilstede, ligesom han maner til absolut Ro og
værdig Holdning.
Nu kommer Konsul Alfred Hage til, og han beder Frederiksen
om at føre Deputationen til sin private Bopæl i Kronprinsessegade,
1 7 5 5
*
1925




