400 / 622
394
ARBEJDERE
danne vise sig nødvendige for en effektiv Opnaaelse af den tilsigtede
Virkning.
Saaledes tør det da siges, at indenfor
Gamle Carlsbergs
lille Sam
fund er det sociale Spørgsmaal løst, saa vidt som det kan løses ved
materielle Midler. Løsningen er en lykkeligere, end den vilde kunne
være i en socialistisk Stat, om denne var mulig, fordi Kjedsommelig-
heden i dennes Lighed her er brud t ved en økonomisk og social Led
deling, der med en heldig Begrændsning giver Plads for de bedre
Udrustedes individuelle Stræben uden at fordømme de Middelmaadige
til Undergang. Ved denne Løsning kommer
Gamle Carlsberg
til at staa
sideordnet med hine Foregangsbedrifter, der ogsaa i svundne Tider
have vist Politiken Vejen, indtil de endelig lagde Byrden paa Staten,
der gjorde dét fælles for Alle, som hidindtil alene var praktiseret af de
bedre Forstaaende og højere Udviklede. Denne Løsning tør siges at
have sit Udgangspunkt i
J a c o b s e n s
rent umiddelbare Følelse af sin
Pligt, uanset at han i sit Syn paa Arbejdsforholdet stod paa et for
ældet Standpunkt og ikke forstod Konsekvensen af den konstitutionelle
Statsform, den frie Næringsret, først og fremmest af Stordriftens Ud
vikling — paa det sociale Omraade. Men her maa vi dog atter erindre
om, at han overhovedet ikke anerkjendte Nødvendigheden af denne
Stordrift, altsaa forsaavidt var konsekvent, naar han som Arbejdsgiver
indtog det patriarkalske Standpunkt. Men det var denne manglende
Forstaaelse, der gjorde, at den Løsning, som nu heldigt er naaet, i
J a c o b s e n s
Tid arbejdede sig frem i et for langsomt Tempo. Dette er
nu baade hurtigere og taktfastere, baaret af en klarere Indsigt i de
Forhold, der her ere afgjørende, og med Forstaaelse af, at derved mere
end ved noget Andet indfries det nedarvede Løsen: »uden Hensyn til
den øjeblikkelige Fordel at holde Bryggeriet paa et højt og hæderligt
Standpunkt«. Thi ikke Maskinen, heller ikke Produktet, men alene
Mennesket er til Syvende og Sidst al Virksomheds Maal.