21 / 287
18
ganske vist lindes der Gæstgivergaarde, Kroer
og Forlystelseshaver; disse sidste grupperede
sig nærmest om de store Kirkegaarde, hvor
hen tarveligere Folk tyede med deres Altens-
mad, bredte en Dug over en Ligsten og havde
det »hyggeligt.« Denne Skik holdt sig i det før
ste T iaar af det nittende Aarhundrede, indtil
der udstedtes Forbud mod, at der servere
des paa Kirkegaardene. Studenterne gik til
Vibes Kro udenfor Vesterport eller en Have
ved Nørreport, der hed »Stockholm«, naar
de ikke havde Raad til at gaa paa Edingers
Vinhus i Kongensgade eller søgte til »Tjrskøls-
vrageren« Mads Persen paa Nørregade, hvor
ogsaa Traktørhusene »Dyrkøb« og »Godtkøb«
ved delikat Mad hidlokkede mere kræsne
Ganer.
Af Gæstgivergaarde var der »Store Læk
kerbidsken« paa Amagertorv, det var
Stadens
Gæstgiversted, hvor fornemmere Folk tog
ind, eller »Oxenkoppen« (efter et Studehoved
over Døren) paa Østergade, hvor nu Kong
Salomons Apothek og en Del af Efterslæg
tens Grund ligger, og endelig Henrik Mullers
Værtshus, hvor nu Kancellibygningen staar
paa Slotsholmen.
Paa Værts- og Vinhuse trivedes et ret liv
ligt Hasardspil, især
Passe dix, Femkort, trente
et quarante
og
pour et contre,
der imidlertid
officielt var forbudt. Ogsaa Drikkeriet gik ly
stigt. Allerede paa femte Kristians Tid sang
Jens Steen Sehested *) :
*) Se O. N ielsen: Kbhvn.s Historie og Beskrivelse.