52 / 287
49
man var endnu ikke kommen saa vidt, at man
følte sig misfornøjet med hendes og Guld-
bergs Regimente. Klubbens Lokaler var for
smaa, og man arrangerede sig da under aaben
Himmel udenfor Østerport. Som Midtpunkt
rejstes en stor Obelisk, oplyst med kulørte
Lamper; omkring denne anbragtes Bordene,
og medens Punchen flød, lød glade Sange
ud i den stille Septemberaften. De bedste
Kræfter var rykket frem, Ewald, Tostrup,
Wadum og Scavenius havde skrevet Viser;
men størst Jubel vakte dog Trojels: »Jeg
er en Mand«, efter hvis Afsyngelse man i
Begejstring bekransede Digteren.
Den stæ rkt urgerede Broderlighed og Enig
hed var dog ikke altid lige bevendt, Klub
ben kunde fortælle om stormende General
forsamlinger, hidsige Debatter og Udmeldel
ser, naar en eller anden vilde opkaste sig
som Herre i det republikanske Samfund.
Som oftest varede Udtrædelsen ikke længe,
»Ungdommens brusende Lidenskaber« lagde
sig igen, og Drejer trøster med, at »Lys hæ
ves ved Skygge, og efter Stormen behager
den blide, den rolige Dag mere«.
Imidlertid voksede og voksede Klubben,
og ved den Tid, de skrevne Love vedtoges,
blev Værelserne i Læderstræde for trange,
og 1779 flyttede man til Østergade 52, senere
Efterslægtens Gaard, hvor man under dette
første Ophold rimeligvis h a r haft Lokaler i
en af Mellembygningerne. Der var store Ud
gifter. Nye Møbler skulde anskaffes, Kon
certen udvides, — man maatte for at faa
Drejers Klub
4