64 / 287
61
det Billardspil vige, naar det begyndte Spil
er til Ende«.
I øvrigt er alle høje Spil forbudte og
fremfor alt Hasardspil. De, der ikke var i
Billardstuen, kunde gaa til Læsesalen, hvor
de periodiske Skrifter, som Klubben og ikke
Bibliotekskassen betalte, var fremlagte, og
hvorhen Aviserne med de udenlandske Ny
heder bragtes for at læses højt og senere
drøftes i Konversationsstuen. Her kunde
Snakken gaa livligt om alt og alle, og frit
maatte man sige sin Mening; thi Lovenes
§ 15 bød: »Da Frygt for, at det, der gaar
for sig i Selskabet og skønt i sig selv uskyl
digt, foretages eller siges, kunde til uved
kommende Personer blive udspredt, nød
vendig hindrer Medlemmernes venskabelige
og utvungne fortrolige Omgang, saa skal det
være enhvers Pligt at tie med alt, især det,
der i nogen Maade kunde være een eller
anden til Præjudice. Forser nogen sig her
imod, have D irektørerne Ret ved een til den
Ende foranstaltet og 8 Dage forud bekendt
gjort overordentlig Votering at indstille til
Selskabets Beslutning, om ikke den skyldige
for saadan Opførsel bør af Selskabet ude
lukkes«. Det vides ikke, at denne Paragraf
nogensinde er bragt til Anvendelse, men
dens Eksistens er forklarlig nok; thi netop i
denne Tid var det jo, at Guldberg begyndte
at frygte Klubbernes Magt, og der var ikke
saa faa, der mente, at han havde Spioner
indenfor selve Drejers Klubs Vægge.
Følgen af denne Ytringsfrihed var bl. a.