209 / 299
N Y E O S T I N D I S K E P O R C E L Æ N E R I B Y M U S E E T
en kineser, som læner sig til et anker. I den arkitektoniske ramme
ses monogrammet J W, som det endnu ikke har været muligt at
identificere. Motivets hele opbygning svarer nøje til en mønster
tegning, gengivet hos Grandjean,8 som kendes fra flere stel. Om
kring kandens korpus løber under motivet en bort af festons i sort
og guld. Øverst på kanden løber en bort dekoreret i blå emaille-
farve på guldbund - den samme bort genfindes på låget, som for
oven afsluttes af en frugt som lågknap.
De to sidste stykker, skålen og asietten (fig. 3 ), stammer fra et
andet hidtil ukendt stel. Skålens diameter er 20 cm. Indenfor en
blomstersmykket krans, samlet for neden med en rød sløjfe, ses
monogrammet M W i sirlige guldbogstaver, skrevet således, at de
også læst fra den modsatte side giver det samme resultat. Omkring
dette midtmotiv, som er udført i akvarelfarver, ses en bort af
grønne festons og yderst findes en grøn kantbort på guldbund -
begge i emaillefarver.
Asietten har svungen kant og måler 13,5 X
i
6,5 cm. Dekoratio
nen er identisk med skålens, mens glasuren er den såkaldte orange-
peel på en ret kraftig skærv i modsætning til skålen, som er af mere
sprød kvalitet.
Monogrammet M W skal ifølge familietradition henføres til et
medlem af slægten Wendelboe, som havde bolig i Nyhavn; en
mand af dette navn, nemlig øltapper Christian Wendelboe opførte
i i77o ’eme ejendommen Øster kvarter matr. nr. 278, det nuvæ
rende Nyhavn 14-16 og drev der beværtningen »Den sorte Ravn«.0
Stellet må af stilistiske grunde dateres til ca. 1780-90, men da mo
nogrammet ikke passer på Christian Wendelboe og heller ikke kan
henføres til hans hustru eller ni børn,10 må vi foreløbig nøjes med
at nævne familietraditionen.
Forhåbentlig kan dette stels M W og chokoladekandens J W
engang identificeres; indtil da kan man i Bymuseet glæde sig over
207