214 / 299
A N M E L D E L S E R
ske rørende, hvorledes den ellers så bornerte Christian 9. svang cylinderen, når
han på gaden mødte frugterne af Ferdinands glade ungdomsliv som adstadige
borgerkoner.
Når dette emne berøres, bør det også omtales, at Bramsen gennem offent
liggørelsen af et brudstykke af et brev fra Frederik 6. til svogeren hertug Fre
derik Christian af Augustenborg godtgør som noget i familiekredsen velkendt,
at Christian Frederik (Christian 8), Ferdinand og deres to søstre ikke var
avlet af deres fader, men af hans hofmarskal grev Blücher. Faderen, den stærkt
defekte arveprins Frederik, havde et tolvårigt barnløst ægteskab bag sig, da
Blücher trådte hjælpende til. Denne dynastisk-historiske oplysning er en virke
lig sensation, som unægteligt temmelig brat overhugger kong Christian 8.s gren
på den højlovlige oldenborgske stamme.
Bogens milieu er de københavnske hoffer i forrige århundrede, og dem var
der ikke så få af. I fyrrerne således de fire kongelige, Christian 8.s, kronprin
sens (når han da ikke var i eksil på Fyn eller i Fredericia), enkedronning
Maries og arveprinseparrets, men der fandtes endnu adskillige småhoffer, som
satte deres præg på livet i den enevældige residensstad.
Bogen er kort sagt værd at læse for den, som interesserer sig for det kø
benhavnske milieu ved midten af forrige århundrede. Den er fortrinligt illu
streret og forsynet med indgående billedtekster, i hvilke adskilligt biografisk
stof, der kunne tynge den almindelige fremstilling, meget praktisk er anbragt.
Her må man dog fremføre den anke, at forskellen mellem satsen i billedtek
sten og brødskriften er så lille, at man let forvirres under læsningen.
Bo Bramsen har fået en historisk raptus, der allerede har ytret sig gennem
udgivelsen af et par biografier af hans bedstefader Luis Bramsen og hans fa
der, gehejmeetatsråd Bramsen, begge tidligere anmeldt her i årbogen. For
håbentlig varer denne raptus, der har beriget den københavnske personal
historie med værdifuldt stof.
Jens Vibcek.
Breve fra og til Ole Worm. I I. 16 37-16 4 3 (nr. 6 2 2 -117 8 ) og I I I . 1644-1654
(nr. 1179-179 6)■ Oversat af H. D. Schepelern. Under medvirken af Holger
Friis Johansen. Kbhvn. 1967-68. 496
+
650 s.
Med beundringsværdig hurtighed er det lykkedes museumsinspektør H. D.
Schepelern at afslutte udgaven af Ole Worms breve i oversættelse, hvoraf 1.
bd. udkom 1965 (jvf. anmeldelse i denne årbog 1966, 197-200). Bd. I I I af
212