216 / 299
A N M E L D E L S E R
ilde i hofcirklerne (III, 230) ; han undgik at komme med på prinsens rejse
til surbrøndene i Tyskland (III, 228), men tilrådede den i en erklæring (af
trykt III, 233-35), der meget klart udtaler sig om prinsens levevis. Også til
Christian IV .s sidste sygeleje, først på Frederiksborg, siden på Rosenborg, var
Worm kaldt (sammen med Sperling), skønt Jacob Fabricius var kgl. livlæge.
Ses der bort fra universitetsforhold er det begrænset, hvad der er af køben
havnsk stof; men en hunelefant vakte naturligt nok opsigt i staden 1640 (II,
170 f.) ; der er også lidt om havedyrkning: borgmester Hans Nielsens have (III,
5) var fuld af forskellige blomsterløg; men de var ikke sjældne, og efter at
han var blevet borgmester, havde haven mistet hans interesse; den kongelige
have (under dr. Sperlings ledelse) udmærkede sig derimod i høj grad ved
fremmede planter. Stadsfysikus krævede afgift af apotekerne, og det nægtede
disse at betale 1646 (III, 144). Det omtales, at islændingenes forrettighed
til Kommunitetet havde vakt knurren og misundelse i studenternes flok (III,
203). Tøjhusets brand 1647 omtales kort især i forbindelse med dens formo
dede indflydelse på Christian IV .s sind og helbred (III, 232, 239 f).
Savnet af noter med kommentar er også i disse bind føleligt; men registrene
er dog en god hjælp, selv om de —som andre registre —har fejl. Det er for
kert, at give Christen Albertsen Skeel tilnavnet »den R ige«; det var hans fæt
ter Christen Ottesen Skeel, der aldrig blev rigsråd, som kaldtes sådan. Iden
tificeringen af Knud Ulfeldt med Knud Ulfeldt Christoffersen forekommer
mig ikke overbevisende; mon der ikke er tale om Knud Jakobsen U lfeldt (død
16 4 5)? K .U . omtales ikke af Worm senere end 4. maj 1646. Emne- og stik
ordsregistre er utaknemmelige; visse store grupper ville have vundet ved en
findeling; men slige bemærkninger kan oftest anføres. Det må ikke sløre, at
alle vi ikke-latinere står i overordentlig gæld til oversætteren for hans store
møje med det ganske værk.
C. Rise Hansen.
Thorkild Roepstorff: Operahuset i København. Bygningens historie skrevet
i
50 året for Landsrettens indflytning. I kommission hos Nyt Nordisk Forlag
Arnold Busck. 136 s. ill., en farvetavle.
I anledning af at det i år er 50 år siden Østre Landsret flyttede ind i loka
lerne i Fredericiagade i København har landsdommer Thorkild Roepstorff fra
den juridiske hjemmebane begivet sig ind på arkitektur- og bygningshistorisk
terræn. Og han gør det med bravour. I en pænt udstyret, grundig men allige
214