217 / 299
A N M E L D E L S E R
vel let læst bog har han skildret det oprindelige Operahus’ omtumlede skæbne
helt fra tiden før opførelsen i de første år af 1700-årene til vore dage.
Forfatterens bevæggrunde til at give sig i kast med denne opgave er dels
at søge at fastslå, hvem den hidtil uidentificerede arkitekt er, dels at henlede
opmærksomheden på bygningens æstetiske værdier, »der i virkeligheden gør
dette hus til det verdslige sidestykke til Vor Frelsers kirke«. Ved en gennem
gang af de bygninger, der blev bygget her hjemme omtrent samtidig med
Operahuset, placeres dette i en stilmæssig sammenhæng, og de mange teg
ninger og fotografier understreger de æstetiske værdier. Det ville have været
passende, om der i denne forbindelse var blevet bragt et helhedsbillede af
bygningen i farver. Ganske vist er Frederik den 4. husets bygherre, men gen
givelsen af majestæten på bogens eneste farvetavle virker noget ødsel, også
fordi han findes gengivet andetsteds i farver, mens Operahuset kun findes i
sort/hvidt.
Problemerne omkring arkitekten er ulige vanskeligere, og de optager da
også næsten halvdelen af bogen, uden at man synes det er for meget. Da
generalbygmestrenes arkiv er gået tabt, har man ingen mulighed for at vise
arkitektens navn sort på hvidt, og der har derfor været opstillet forskellige
teorier, om hvem ophavsmanden kunne være. I sin indkredsning af arkitekten
indleder forfatteren med at opridse de tidligere, interimistiske komediehuses
historie. Derpå følger en gennemgang af samtidige kort over København for
at vise, at man allerede kort efter branden i operahuset på Sophie Amalien
borg i 1689 har haft planer om at bygge et nyt operahus. Forfatteren rokker
ved dateringen af Godtfried Hoffmanns kort på Bymuseet og viser, at tre
kort fra slutningen af det 17. århundrede bærer oplysninger om et nyt opera
hus. Det kortmateriale, der belyser Københavns ældre historie, trænger i høj
grad til en kildekritisk prøve. Forfatterens gennemgang af kortene er for
tjenstfuld og et lille skridt på vejen til en fuldstændig oversigt over disse
byhistorisk værdifulde kilder.
Hidtil har man regnet med, at Thuras oplysning om, at Operahuset blev
opført under von Platens tilsyn, var rigtig. Men hvem der havde udført teg
ningerne vidste man ikke, og i nyere fremstillinger har man da også forsigtigt
anført »Arkitekten ubekendt«. I 1930’rne diskuteredes problemet livligt, og et
af hovedpunkterne i diskussionen var at søge at fastslå den nøjagtige dato for
von Platens hjemkomst fra en længere udenlandsrejse. Kunsthistorikeren Fr.
Weilbach udlovede endog en præmie til den, der kunne fremvise en regning
attesteret af von Platen før den 30. oktober 1702! Ingen har dog indtil nu
kunnet gøre krav på præmien, og det er nu den almindelige opfattelse, at
von Platen først kom hjem i september 1702. Herved kan man udelukke ham
som arkitekt for Operahuset, selv om han var udpeget til generalbygmester
2 1 5