220 / 299
A N M E L D E L S E R
fortet« i parentes indføjet: »Lyngbyfortet«, hvad udgiveren havde gjort bedst
i at udelade også. Ganske vist omdøbtes det senere »Gammelmosegaardsfort«
1 1892 til »Lyngbyfort«, men det fort, der beskrives side 5: »en firesidet re
doute o.s.v.« er af en anden type, og altså ikke identisk med det Lyngbyfort,
der senere byggedes. Det kan virke lidt forvirrende, når bogen på side 5 fra
projektet 1886 omtaler »fortet ved Lyngby sø«, da dette navn også passer
på Lyngbyfortet. Der er imidlertid tale om et projekteret fremskudt værk på
punkt 32, øst for Nybrogård, omtrent der, hvor vejen »Kongshvilebakken«s
vestlige ende deler sig i 2 grene.
Side 15 omtales en prøveskydning, der år 1902 afholdtes på den sydlige
del af »Vestvolden« for en forsvarskommission. 300 skiver var anbragt i 100
-1000 alens afstand. 64% af figurerne blev ramt ved
Vi
minuts og 94% ved
2 minutters skydning, hvilket siger noget om spærreliniens effektivitet. En
anden oplysning, som nok kan overraske, er, at Christianshavns vold endnu
1 1 91 1 indgik i armeringsarbejderne, idet Frederiks, Løvens, Elefantens og
Kalvebods bastioner skulle indrettes med standpladser for 4 stk. 4 punds rif
felkanoner M /63 i hver bastion!
Der savnes i bogen et oversigtskort, men man kan i et vist omfang klare
sig med et kortbilag i den nedennævnte »Kort Beskrivelse etc«. Side X V I fin
des en liste over litteratur om befæstningsanlæggene. Den kan suppleres med
bl.a. 3 artikler af A. N. Hvidt: Historiske Meddelelser om København, 1964,
side 90-135 med en litteraturoversigt side 135; »Befæstningsanlæggene i
Gladsaxe kommune« i årsskrift for Historisk-Topografisk Selskab for Gladsaxe
Kommune, 1968, side 15-29; og »De sjællandske kystbefæstningsanlæg under
to verdenskrige« i »Krigshistorisk Tidsskrift«, 2. årg. (1966) side 2-28. På nær
2 siders meget summarisk omtale af en halv snes ikke alle opførte værker på
den sjællandske øgruppe er det, trods bogens titel, reelt kun Københavns be
fæstning, der behandles, da forfatteren har villet holde sig til det indtil 1 91 1
færdiggjorte.
Med et rettelsesblad er det en bog, man absolut kan anbefale.
I tilknytning til lærebogen kan interesserede henvises til »Kort Beskrivelse
af de nye Befæstningsanlæg ved Kjøbenhavn«, som Ingeniørkorpset udarbej
dede 1889 til orientering for skoler og visse kommandomyndigheder. Bogen
giver status for fæstningens bygning i slutningen af 1889, hvori de enkelte
færdiggjorte værker er mere indgående beskrevet end i lærebogen.
A f særlig værdi er et oversigtskort, 1: 80.000, over hele området med an
givelse af »Vestvolden«s afsnit, dæmningerne o.l. Da det er sort-hvid gengi
velse af et farvet kort, er det imidlertid nogle steder svært at tyde, og interes
serede bør - hvis det endnu er muligt - anskaffe sig fæstningskort fra Geodæ
2l 8