22 / 299
E G I L S K A L L
miralitetet og magistraten. Dommene, der underskreves af samtlige
kommitterede, kunne appelleres til højesteret. Sekretæren nød for
sit arbejde »ligesom udi andre kommissioner er brugeligt«.
Gældskommissionen
bestod af to rådmænd og een skriver og
holdt ret på rådhuset den dag og tid som den præsiderende råd
mand ved årets begyndelse bestemte.30 Der behandledes gældssa
ger, når det omstridte beløb ikke oversteg 10 rd. Eventuelle vidner
skulle forhøres på politikammeret.31 Proceduren var, at den der
mente sig forurettet, indgav en memorial til den præsiderende
rådmand, hvori skulle oplyses debitors navn og bopæl samt den
skyldige sum. Kommissionen indkaldte debitor ved at en trykt ind
kaldelse overbragtes ham af en rådstuetjener. For stævningens ud
stedelse betaltes til skriveren i mark, ved rettergangen 12 skilling
og for dommen 12 skilling, for opsættelse betaltes 6 skilling. Råd
stuetjenerne nød for hver person som stævnedes i Gammel-Køben-
havn 8 skilling, i Ny-København 12 skilling og udenfor portene
fra 1 mark til 1 mark 8 skilling efter vejens længde. De afsagte
kendelser eksekveredes af underfogden og kunne ikke appelleres.
I den i note 1 nævnte pakke på Rigsarkivet findes flere af Lux-
dorph indhentede indlæg fra københavnske retter, således bl. a. fra
bytinget og politikammerretten, der dengang også holdt til på råd
huset, men det er kun hensigten her at medtage de retter, »som
af magistraten betjenes«.
Om arkivalierne fra de refererede instanser skal siges, at rådstue
rettens (magistratens, rådstueskriverens) arkiv, politi- og kommer-
cekollegiets arkiv samt gældskommissionens arkiv befinder sig i Kø
benhavns Stadsarkiv (indtil 1936 Københavns Rådstuearkiv),
hvorimod skifterettens arkiv i 1894 afleveredes fra Rådstuearkivet
til det da nyopførte Landsarkiv for Sjælland m.v. Assurancekam-
merrettens arkivalier eksisterer næppe mere.32
20