![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0018.jpg)
E G I L S K A L L
fattigforstander kostede 150 rd., hvorimod man måtte op med
300 rd., hvis man nægtede at modtage et valg som f. eks. kirke
værge. Højeste takst var på 500 rd. og gjaldt for stadskæmner og
overformynderembederne.
3. Angående skifterne.
Alle, som sorterede under stadens jurisdiktion, var ifølge forord
ning af 10. august 1697
at anmelde, når nogen afgik ved
døden. Sådan anmeldelse kunne ske til byfogden, rådstueskrive
ren, som tillige var skifteskriver, eller til skifterettens fuldmægtig.
Der blev da straks gjort anstalter til boets forsegling.
Skifterne administreredes af een borgmester, to rådmænd og by
fogden.10 Skifterettens afgørelser kunne appelleres til rådstueret
ten.17 Stervboernes rede penge blev indtil skiftets afslutning depo
neret i en kiste på rådhuset,18 der var forsynet med tre låse, hvor
til magistraten, byfogden og rådstueskriveren havde hver sin nøgle.
Hverken skifteforvalterne eller rådstueskriveren måtte miste no
gen af deres indtægter på grund af, at der forelå testamenter, af
holdtes samfrændeskifter eller ved at skifte foretoges ved skifte
kommissærer.10 Dronningens fordringer i opbuds- og fallitboer li
gestilledes med kongens, d.v.s. til forlods udlæg og betaling.20 løv
rigt forholdtes med skifterne på den i loven foreskrevne måde.
4. Om auktionerne.
Ved stadens jurisdiktion var i 17 5 1 to auktionsdirektører, der
forrettede alle forefaldende auktioner,21 hver i sit område.22 Deres
afgørelser kunne påankes til rådstueretten.
5. Om laugene.
Der var i København 54 laug, der alle havde kongelige laugs-
artikler. Man henviste til, at disse laugsartikler fandtes trykt, en
del i de årlige forordninger og ellers iøvrigt i en særlig trykt sam
ling. I denne samling er tillige trykt en del anordninger vedrørende
laugene. Blandt disse anordninger bemærkes forordningen af 23.
16