14 / 299
E G I L S K A L L
Til Københavns magistrat indgik, dateret den 9. november 17 5 1,
Luxdorphs anmodning om en redegørelse for rådstueretten og de
øvrige retter, »som af magistraten betjenes«. Ifølge magistratens
resolutionsprotokol blev udarbejdelsen af beskrivelsen overladt til
borgmestrene Erik Torm og Antoni Raff for rådstuerettens ved
kommende og til kancelliråd Frederik Ludvig Broer for politi- og
kommercekollegiets vedkommende.2 Luxdorph ønskede udskrifter
af de utrykte kongelige instruktioner, reskripter og benådninger
samt anvisninger på de trykte anordninger, som angik rådstueret
ten; desuden ønskede han oplyst, hvilke og hvor mange personer
rådstueretten mindst skulle bestå af, samt hvilke sager der hørte
derunder. Yderligere ønskede Luxdorph oplysning om, hvorledes
det forholdt sig med skifterne, overformyndernes virksomhed og
auktionsværket.
Da beskrivelserne, der indsendtes til Luxdorph svarede på alt
dette og derved giver et grundigt indblik i retternes virksomhed i
midten af det 18. århundrede, bringes her for så vidt angår rådstue
retten og magistraten samt politi- og kommercekollegiet (herunder
assurancekammerretten og gældskommissionen) et referat.3
Der er ved den første beskrivelse den ejendommelighed, at be
nævnelserne rådstueret og magistrat bruges i flæng. Det er næppe
en tilfældighed. Da Luxdorphs opdrag udtrykkelig gjaldt retterne,
ville man ikke også have kunnet redegøre for magistratens øvrige
funktioner, dersom man i besvarelsen havde skelnet for stærkt mel
lem rådstueret og magistrat, og man må formode, at den konge
ligt udnævnte magistrat med stolthed har benyttet lejligheden til
at berette om sine gøremål.
Struensee fratog iøvrigt 20 år senere magistraten den dømmende
myndighed ved oprettelse af hof- og stadsretten. Begrebet rådstue
retten forsvandt herved for stedse.
De følgende stykker 2a og b vedrører udelukkende magistratens
12