16 / 299
E G I L S K A L L
b. Som overret.
Bytingsdomme kunne appelleres til rådstueretten. Den, der ville
appellere en bytingsdom, måtte selv levere koncept til stævningen,
tilligemed underretsakten, på rådstueskriverkontoret, hvorfra stæv
ningen udstedtes i magistratens navn. Forkyndelsen for den tiltalte
skete ved de beskikkede rådstuetjenere, som betaltes efter vejens
længde.5
På lignende måde appelleredes til rådstuen skifterettens afgø
relser, underfogdens eksekutioner samt efter gammel sædvane an
ker over auktionsdirektørernes forretninger. Sagerne behandledes
skriftligt, og når de blev optaget til behandling, blev alle frem
lagte indlæg og dokumenter oplæst i retten i parternes overvæ
relse. Disse måtte derefter erklære, om de havde noget yderligere
at fremlægge,6 hvorefter sagen pådømtes enten straks eller næste
retsdag.
De ved rådstuen og ved dens underret bytinget faldende domme,
samt politi- og kommercekollegiets og havnekommissionens og an
dre instansers domme, såvel som alle skatter og bøder eksekveredes
af den her i staden beskikkede underfoged. ‘ Rådstuerettens domme
og kendelser kunne appelleres til højesteret.
c. Som øvrighed.
Alt hvad loven befaler stiftamtmændene at iagttage, havde i
København fra ældgammel tid hørt under magistraten. Enhver,
som ville bruge borgerlig næring, måtte først på rådstuen aflægge
sin borgerlige troskabsed og betale til magistraten for sit borgerskab
i forhold til den håndtering, hvorpå han ville være borger. Enhver
borger skulle tage sit borgerbrev på stemplet papir.8 Under stadens
jurisdiktion hørte alle de på stedet boende, der ikke havde noget
embede, som hørte til noget særligt retterting, også de oktrojerede
kompagniers ansatte,9 håndværksmestre med kgl. bestalling,10 samt
rangspersoner, som var borgere.11 Endvidere sorterede under sta
14