15 / 299
M A G I S T R A T E N S F O R R E T N I N G E R
virksomhed som rådstueret. Beskrivelsens opdeling er fulgt i det
følgende referat.
Rådstueretten
i . A f hvem retten bestod.
Magistraten bestod af en overpræsident, tre borgmestre og otte
rådmænd, foruden så mange vicerådmænd og viceborgmestre, som
det behagede kongen at beskikke (d.v.s. så mange som der var be
hov for) samt af rådstueskriveren. Efter ældgammel vedtægt sam
ledes magistraten hver mandag og onsdag formiddag, samt hvis
det behøvedes, torsdag formiddag og eventuelt andre tider. Der var
ikke fastsat nogen regel for, hvor få medlemmer retten kunne bestå
af. De tilstedeværende forhandlede om alt hvad der forefaldt, og
domme, resolutioner og decisioner forfattedes efter stemmeflertal.
Alle akter og dokumenter skulle, selvom der ikke forelå eenstem-
mig afgørelse, udstedes med følgende titel: OberPræsident samt
Borgemestere og Raad i den Kongelige Residentz-Stad Kiøbenhavn;
Giøre vitterligt............................4
2. Magistratens embeder.
Rådstueretten var dels at anse som et værneting, dels som over
ret og dels som stadens øvrighed.
a. Som værneting.
Efter lovens 3. bogs 17. kapitels 3 1. artikel blev i rådstueretten
som første instans pådømt alle de sager, hvorved enten overformyn
derne rejste tiltale mod værger, eller en tiltrædende værge tiltalte
en fratrædende værge. De antegnelser, som den tiltrædende over
formynder gav den afgående, decideredes efter gammel brug og
sædvane i rådstuen. Når en laugsoldermand afgik, decideredes efter
gammel sædvane de i hans oldermandsregnskab udsatte antegnelser
af magistraten.
13