V E S T R E K I R K E G Å R D
1 8 7 0 - 1 9 7 0
AF SIGURD JENSEN
i. Der indvies en ny fattigkirkegård
Den 2. november 1870 var en repræsentativ kommunal forsamling
til stede på Københavns nye begravelsesplads på Valby mark,
bl.a. tre borgmestre, en rådmand og flere af stadens præster. På
denne dag blev kirkegården herude nemlig indviet og den første
begravelse foretaget. Det var næppe tilfældigt, at man havde valgt
den 2. november, Alle Sjæles dag, til formålet. Denne dag, hvor
man mindes de døde ved at aflægge besøg på kirkegården, må siges
at være en passende dag til en kirkegårdsindvielse. Ceremonien le
dedes af stiftsprovst, dr. theol.
Peter Conrad Rothe.
Var det således
byens honoratiores, der var til stede ved begravelsen, var den be
gravede selv en af stadens ydmygste indvånere, et lem fra Lade
gården, en mand så fattig og ensom, at ikke en eneste slægtning
eller bekendt fulgte ham til graven. En sten, uden navn, markerer
nu hvor den første begravelse på kirkegården blev foretaget.
Begivenhederne den 2. november 1870 afsluttede en fase i Ve
stre kirkegårds historie og indledte en ny.
I 185 1 var det blevet forbudt at nedsætte lig inden for Køben
havns volde. På det tidspunkt havde Assistens kirkegård, der var
anlagt på Nørrefælled og taget i brug 1760, længe været Køben
havns hovedbegravelsesplads. Ved midten af 1800-tallet var den
ved at være fuldt udnyttet. Dens areal var fordelt mellem stadens
forskellige kirkesogne, der indtil 1861 administrerede hver sin del.
Derefter blev administrationen samlet i et fælles begravelseskontor,
5