234 / 299
talingsjord) skulle overlades til kirkerne mod en købesum på 8 skil
ling pr. kvadratalen, uden at der som på Assistens kirkegård skete
fordeling til de enkelte kirker. Betalingen skulle forrentes og afdra
ges efter nærmere fastsatte regler. Efter 80 års forløb skulle der
ikke foretages flere begravelser på Assistens Kirkegård, og kommu
nen skulle have adgang til at erhverve denne kirkegårds arealer,
hvis de skulle ophøre med at benyttes som begravelsesplads.
I sit møde den 8. marts 1869 nedsatte borgerrepræsentationen
et udvalg til at behandle spørgsmålet (oberst
F. Abrahamson,
kre
ditforeningsdirektør
Christian Herforth,
tømrermester
Harald
Kayser,
arkitekten, professor /.
D. H erholdt
og proprietær
C. V.
Wbifhagen
) , og den 5. april kunne den endelige behandling af sa
gen finde sted. Udvalget var ret tilfreds med det foreslåede jord
stykke, men fandt, at de forlangte 45.000 rd. var en meget høj
pris. Det må man give det ret i. Bjerregårdens ejer havde erhver
vet sin ejendom få måneder i forvejen for ialt 42.600 rigsdaler. Der
var ikke udredet nogen kontant udbetaling, men den nye ejer
havde simpelthen overtaget ejendommen mod at påtage sig den
gæld, der hvilede på den, og som løb op i det nævnte beløb. Nu
ville han have 45.000 rigsdaler på bordet for hvad der svarede
til knap 9/i° af ejendommens hartkorn. Udvalget forsøgte at presse
prisen ned til 40.000 rigsdaler, men forgæves, og det gik derefter
ind for købet, som kommunalbestyrelsen derpå gav tilslutning til.
Bjerregårdens ejer havde gjort en god forretning. Tiden skulle
vise, at Københavns kommune havde gjort en bedre.
Kort efter forelå kirke- og undervisningsministeriets godkendelse
af, at den kirkegård, som nu skulle indrettes, ikke blev udstykket
mellem kirkerne, men benyttedes i fællesskab af dem, og af at kir
kegården blev bestyret af Københavns magistrat på kirkernes
vegne efter de bestemmelser, som regeringen måtte fastsætte.
Skødet på parcellen af Bjerregårdens jorder til Københavns
S I G U R D J E N S E N
1 2