238 / 299
S I G U R D J E N S E N
2
. Fattigkirkegården bliver stadens hovedkirkegård
Vestre Kirkegårds skæbne skulle imidlertid komme til at forme
sig på en helt anden måde. Der gik nok en årrække, hvor der kun
blev foretaget frijordsbegravelser og i begyndelsen endda hoved
sagelig af de personer, som var døde på hospitalerne. De fleste sy
nes at have bestræbt sig på at undgå at få deres pårørende begra
vet derude. Det var et trist sted, der var langt derud, og veje og
stier var vanskeligt farbare ved dårligt føre. Men der gik ikke lang
tid, før kommunalbestyrelsen besluttede sig for at drage mere nytte
af den værdifulde grund, den havde erhvervet. I 1872 nedsatte
borgerrepræsentationen et udvalg til at udarbejde en samlet plan
for kirkegården, og man fandt det nu rigtigt, at de københavnske
kirkegårdsforhold behandledes som en helhed. Udvalget stødte
imidlertid bl.a. på den juridiske vanskelighed, at de københavnske
kirkegårde hverken retligt eller faktisk kunne betragtes som hø
rende under kommunalbestyrelsens myndighed. Denne sag måtte
klares på et højere plan, og i 1875 nedsatte kirke- og undervisnings
ministeriet en kommission til behandling af spørgsmålet om en ord
ning af de københavnske kirkegårdes forhold. I denne sad der re
præsentanter for borgerrepræsentationen, magistraten og de kirke
lige myndigheder i København. Kommissionen afgav i 1877 en
betænkning, hvori den indstillede til ministeriet, at dette billigede
og udvirkede, at de københavnske kirkegårde og iøvrigt alt, hvad
der vedrørte det københavnske begravelsesvæsen snarest blev lagt
ind under Københavns kommunalforvaltning. Kommunen skulle
overtage Assistens og Vestre Kirkegårde til fuld ejendom med der
til hørende formue og gældsforpligtelser. Kirkerne skulle til gen
gæld have en erstatning for de indtægtstab, de ville lide ved at mi
ste deres kirkegårdsandele, og denne erstatning skulle udredes i
form af en årlig kontant udbetaling.
1 6