236 / 299
S I G U R D J E N S E N
lig kun ca.
2/2
td. Resten blev som planlagt bortforpagtet som
landbrugsjord. De
2/2
td. land indhegnedes med et tarveligt hegn,
hvori der anbragtes en låge, der var erhvervet brugt, og der op
førtes et lille kapel af træ på murstenssokkel. I kapellet var der en
ganske lille sal, et rum til opbevaring af lig, et kontor til »grave
ren« (således benævnedes i datiden kirkegårdens leder) og et rum,
der kunne bruges til folkestue og materialeopbevaring. Det var så
ledes beskedne forhold, og tanken var da også, at kirkegården ind
til videre kun skulle bruges til frijordsbegravelser. Samtidig skulle
begravelser i frijord på Assistens Kirkegård ophøre.
Det første regulativ for den nye kirkegård, der straks fra begyn
delsen benævnes Kjøbenhavns Vestre Kirkegaard, udstedtes ved
rådstueplakat af 27. oktober 1870. Det bærer vidnesbyrd om, at
man forestillede sig prunkløse begravelser og grave. Begravelserne
skulle foregå i tiden kl. 9-14 om hverdagen og kl. 8-9 samt 12 -14
om søndagen. Kirkegården holdt gravene »opklappet« i et år efter
begravelsen, hvilket vil sige, at man med passende mellemrum ud
glattede jordfladerne på gravtuerne. Det var tilladt at anbringe
trækors med indskrift på dem, men korsene måtte ikke være over
2 alen høje, og når de ikke længere blev vedligeholdt på sømmelig
måde, kunne de fjernes. Det var ikke tilladt at anbringe monumen
ter, ligsten, indhegninger eller plantninger af træer og større buske;
kun blomster måtte bruges som udsmykning. Familien kunne selv
foretage plantningen, eller den kunne lade den besørge af graveren
mod betaling.
Da de høje herrer efter indvielsen af den nye kirkegård vendte
tilbage til staden, sænkede novembermørket sig over en halvtrist
begravelsesplads på den nøgne forblæste bakke. De herrer har sik
kert ladet sig befordre i drosker; for den sidste del af vejen derud
var kun et par hjulspor. De havde indviet en begravelsesplads for
samfundets fattigste.
1 4