242 / 299
S I G U R D J E N S E N
begravelser (»familiepladser«), stort set placeret således, at familie-
begravelserne kom til at ligge øverst på bakken, liniegravstederne i
midten og frijorden nederst. Det sociale mønster bevaret efter dø
den. Men her er altså tale om en primitiv skitse, ikke nogen egent
lig plan.
I 1880 skaffede kommunalbestyrelsen Vestre kirkegård en be
tydelig udvidelse, idet den af kommunens såkaldte massefond stil
lede 70.000 kr. til rådighed for begravelsesvæsenet til erhvervelse
af en jordlod på ca. 32 tdr. land, beliggende vest for kirkegården.
Jorden tilhørte gårdejer
Anders Nielsen.
Vestre Kirkegårds areal
kom dermed op på ca. 94 tdr. land. Her forelå således en virkelig
stor planlægningsopgave. Myndighederne, d.v.s. magistraten og
kirkegårdsbestyrelsen, lagde den i hænderne på arkitekt
Hans ].
Holm.
Han var på det tidspunkt midt i fyrrerne og havde tidligere
løst en række store byggeopgaver (Sanderumgårds hovedbygning,
Diakonissestiftelsen, Ålborg kommunehospital m.v.), og han var
allerede i gang med et stort arbejde for Københavns kommune,
nemlig anlægget af Københavns kvægtorv. Hans stil var en kom
bination af italiensk monumentalitet og dansk hygge, noget man
i datiden satte stor pris på, og man vidste, at han gennemtegnede
sine arbejder med stor omhu. Det var således en mand, man trygt
kunne henvende sig til. Da han i anden anledning var på rejse i
udlandet, studerede han også kirkegårdsforhold, og i vinteren 1880
-81 kunne han orientere de kommunale myndigheder om sine stu
dier og forelægge sine første skitser til planen for anlægget af terræ
net på Vestre kirkegård. De vandt straks adskilligt bifald, selv om
ikke alle detailler kunne accepteres.
Den 10. januar 1881 foretog borgerrepræsentationen en bred
drøftelse af spørgsmålene i den forbindelse, og her blev givet udtryk
for en række væsentlige synspunkter. Det blev nævnt, at anlæg
af nye, værdige begravelsespladser for de store byer var et spørgs-
2 0