244 / 299
S I G U R D J E N S E N
mål, som var stærkt fremme i tiden. Der var en tendens til at lægge
dem i en vis afstand fra byerne, men samtidig ønskede man, at
der var god forbindelse derud. Både italienske og amerikanske for
hold blev inddraget i debatten, idet det dog blev almindelig er
kendt, at ideerne ikke uden videre kunne overføres fra det ene land
til det andet; der måtte først og fremmest tages lokale hensyn, her
under til de forhold, begravelsesceremonierne krævede. Man strej
fede tanken om visse reformer på dette område, men var iøvrigt
klar over, at her måtte gejstlighedens medvirken påkaldes.
En af talerne fremsatte en bemærkelsesværdig udtalelse. Han
mente nemlig at have forstået, at arkitekten anså beplantningen
for et nødvendigt onde, der bl.a. af økonomiske hensyn burde
sammentrænges til det mindst mulige omfang, hvorfor han havde
anbefalet anlæg af alleer. Det er interessant, for det viser, hvor
stærkt den italienske smag på det tidspunkt har domineret. Alleer
ne gav iøvrigt anledning til forskellige betragtninger, hovedsagelig
af positiv karakter. Arkitekt Holm var gået ind for dem uden syn
derlig begejstring. Han var bange for, at de på grund af deres
længde skulle virke kedelige. I borgerrepræsentationen var der der
imod tilsyneladende glæde ved ideen, og det blev sagt, at nok var
alleerne lange, men der var med held bødet på dette ved hyp
pig anvendelse af runddele, »der kunne afgive hvilepunkter for
øjet«.
Det blev iøvrigt nævnt, at det ikke ville være heldigt, om hele
kirkegården på traditionel vis blev omgivet med en mur. Det Kø
benhavn, som ville komme til at omgive Vestre kirkegård, havde
krav på, at den blev en beplantet plads, som kunne frembyde
smukke spadseregange »og afgive et tiltalende indtryk for blikket
udefra«. Det havde sine gode sider, at man kunne se ind i de dø
des have, og hvad sikkerheden angik, ville et hegn, som man kunne
se igennem, være lige så tjenligt som en mur. Debatten, der efter
22