246 / 299
S I G U R D J E N S E N
alt at dømme foregik i en harmonisk atmosfære, viser, at man nok
værdsatte inspiration fra udlandet, men det, man ønskede, var dog
først og fremmest et anlæg efter dansk, efter københavnsk smag.
Der gik nogen tid, inden der blev truffet endelig beslutning om
kirkegårdsplanen, men hovedtrækkene i det oprindelige udkast
blev dog ikke ændret meget i den endelige udformning.
I begyndelsen af 1880’erne fik kirkegården nogle nye arealudvi
delser, der vel ikke var store af omfang, men havde stor praktisk
betydning. I 1 881 erhvervedes ca. 5 tdr. land af brygger /.
C. Ja
cobsen,
Carlsberg, hvorved det blev muligt at anlægge en ny ho
vedadgangsvej til kirkegården fra Vesterfælledvej, og i 1883 er
hvervedes af arvingerne efter gårdejer
Ole Petersen
i Valby ca.
10 tdr. land syd for adgangsvejen.
I 1883 blev den endelige anlægsplan vedtaget i den skikkelse,
den efterhånden havde fået gennem et samarbejde mellem arkitekt
Holm og brolægningsinspektør
Charles Ambt.
Da grundplanen i
det væsentlige er bibeholdt siden, kan læseren henvises til det ak
tuelle kort over kirkegården (s. 60-61).
Allerede 1884 frasolgte kirkegården ca. 5 tdr. land af den parcel,
som var købt af Ole Petersens arvinger. Køberen var det mosaiske
trossamfund, der ønskede at indrette en ny begravelsesplads til af
løsning af den gamle »mosaiske kirkegård« i Møllegade. 1888
købte det mosaiske trossamfund endnu en (mindre) parcel af Ve
stre kirkegård. 1887 solgte kirkegården ca. 2 tdr. land til den ka
tolske kirke, der året efter opførte et kapel på kirkegården. Den
katolske kirkes kirkegård måtte iøvrigt udvides i 1927, ved hvilken
lejlighed de katolske kirkegårde i København lagdes ind under
Københavns begravelsesvæsens administration.
I iSgo’erne måtte Vestre kirkegård afgive et stykke jord nord
for kirkegården (ved det gamle baneterræn) til statsbanerne, der
2 4