40 / 299
R E D A K T I O N E N
nerts barndom faldt i en periode, der var gunstig for det køben
havnske forretningsliv. Der var en kortvarig, men ret heftig krise
i 1799, som vi hører lidt om, men Nicolai Jonathan var dengang
for lille til rigtig at forstå, hvad der skete. Fra 1807 kom der der
imod urolige tider, og i årene efter 1814 indtraf en dyb og lang
varig depression for erhvervslivet. Meinert, der efter faderens
død i 1809 var med i arbejdet i forretningen, fik derfor en van
skelig start som handlende, men han klarede sig. Memoirerne
slutter stort set i 1818, da han blev forlovet med niecen Mette
Christine Tang (1 799-1887), med hvem han blev gift 6. august
1819.
Da han skrev sine erindringer var nationalliberalismen den her
skende retning i København, og selv om han langtfra er fanatiker,
ses det klart, at han delte sin samtids synspunkter; han har således
f.eks. ikke meget til overs for Frederik 6. Han tog også afstand fra
den stramme religiøse retning, som hans familie i hans barndom
havde lidt kontakt med. Men han betragter det hele med den vel
bjergede borgermands afslappede ironi. Skildringen er ikke et bit
tert opgør med barndom og ungdom, men familiefaderens hygge
lige beretning i hjemmets kreds. Derfor måtte han også have for
fædrene med. Han fortæller bredt om sin slægt på såvel fædrene
som mødrene side, og da han her først og fremmest bygger på
familietradition, må læseren være forberedt på, at der kan være
fejlhuskninger og misforståelser. Udgiverne har fundet enkelte,
som korrigeres i noterne. Men der kan være flere.
Manuskriptet har været i hænderne på en slægtning, præsten
Rasmus Theodor Fenger (1816-89), som har uddybet det med et
par supplerende bemærkninger, som også trykkes i det følgende
(efter en afskrift).
På forsiden af Meinerts manuskript er med senere hånd skrevet:
Nicolai Jonathan Mei[nert] født 9 Febr 1791 - død 26 Februar
38