46 / 299
R E D A K T I O N E N
paa samme Tid som jeg giftede mig knytter sig altsaa mine første
Erindringer.
Disse mine Barndomsminder ere hverken talrige eller levende,
ikke heller gaae de særdeles langt tilbage i Tiden, og det er egen
lig først ved Begyndelsen af Aaret 1798, at det Passerede staar no-
getlunde klart for min Sjæl. Jeg har allerede bemærket, at den Lej
lighed som mine Forældre beboede i Gaarden i Strandgaden var
meget stor, og skjønt Familien var talrig og altsaa behøvede mange
Værelser, saa var der dog flere i tredie Etage, for hvilke Man in
tet bestemt Brug havde, der for blev det i Lejecontracten bestemt,
at min Fader maatte bortleje disse Værelser, dog til Folk som ingen
Domestikker havde; en Clausul som uden tvivl, hidrørte fra den
Frygt som Man nærede for at der skulde skee Underslæb ved
Raffinaderiet.
Dette være nu som det vil, saa meget erindrer jeg at Tilladelsen
ikkun lidet blev afbenyttet, og fejler jeg ikke havde vi ikkun een
Logerende og denne kun for en kort Tid. Til denne Logerende,
jeg troer han heed Lund, knytter sig en af mine første Erindringer.
Jeg mindes at jeg en Aften blev kaldet op til ham, og indledet af
mine to ældre Brødere fandt jeg ham staaende for sit oplukkede
Chatol, behængt med Uhre, som det syntes mig, og at han tillod
mig at vælge hvilket af disse jeg selv vilde. Det forekom mig at jeg
hørte Uhrene alle sige dik, dik, men da jeg havde gjort mit Valg
mærkede jeg snart, at det ingen ret Art havde med mit Uhrs Liv,
formodentlig har mine Brødre ledet mit Valg paa et sædvanligt Le
getøjsuhr.
Ogsaa min yngste Broders Fødsel mindes jeg kun svagt, og,
skjønt jeg den Gang nesten var 5 Aar gammel, staae alle de for et
Barn mærkelige Tildragelser som ere en Følge af en saadan Be
givenhed ikkun dunkelt for mig. Noget tydeligere mindes jeg en
Begivenhed som hændedes Aaret i Forvejen, jeg mener Kjøben
44