Previous Page  47 / 299 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 47 / 299 Next Page
Page Background

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0

havns Ildebrand i 1795. Jeg husker Noget til de Dages Uro og

erindrer godt de fremmede Børn som kom til at logere hos os, og

Directeur SchultzV’ Karet, som stod i Gaarden, i hvilken min yng­

ste Søster og Directeurens Datter legede Fremmede, men jeg ikke

fik Tilladelse til at komme op i. Slotsbranden Aaret i Forvejen er

derimod ganske udslettet af min Erindring, thi at at jeg den Gang

skal have sagt til vor Husjomfru »brænder nu Kongen med« er

vel en yngere Opfriskning. Naar jeg taler om disse Begivenheder,

som jeg kun dunkelt mindes fra min Barndom er der derimod een

som staar levende for min Sjæl, og som jeg troer aldrig vil ud­

slettes af den, skjønt Talen her ikkun er om et Blyant til 1 skilling.

Det var en Formiddag at min ældste Broder Christen sad beskæf­

tiget med sin Examenstegning og, formodenlig fortrædelig over

at denne ikke vilde lykkes, beklagede sig over sit Blyant. I min

Tienstvillighed tilbød jeg mig at gaae paa Contoiret til Fader, for

at bede ham om 1 sk til et andet Blyant, og skjønt han ikke vilde

tilstæde dette og endogsaa søgte at forhindre min Gang, løb jeg i

min Ivrighed dog op paa Contoiret, for at anbringe mit Andra­

gende. Fader plejede ellers ikke at være saa paaholdende med sine

Skillinger, men den Gang svarede han: »naar Christen behøver

1 sk kan han komme selv, og istedet for at lade det bero hermed

gik han ned i Stuen og spurgte: »er det sandt Christen at du har

sendt Nicolaj efter 1 sk til et Blyant«, og da dette blev sagt med

en vred Mine er det ikke underligt, at Drengen nægtede det, han

havde jo endogsaa vildet forhindre mig fra at gaae. Dette sidste

sagde han desværre ikke, og nu regnede der en Strøm af Skiænd

og Irettelser ned over mig Stakkel, og jeg blev beskylt saavel for

Bedrageri som for Løgn, uden at jeg magtede at forsvare og for­

klare mig med et eneste Ord. Min fader var en erklæret Hader

af Usandhed og det var ikke saa underligt at han blev vred, men

underligt var det at han ikke med Sindighed undersøgte Sagen; at

45