48 / 299
R E D A K T I O N E N
en for Resten ganske skikkelig lille Dreng paa eengang skulde blive
saadan et Skarn var jo utænkeligt.
Maaske gjorde denne ubetydelige lille Sag et saa dybt Indtryk
paa mig, fordi vi Børn med al Grund havde den største Agtelse og
Kjærlighed for vor Fader, hvis Rolighed og Sindighed vi beun
drede, ligesaa meget som vi stolede paa hans Doms Ufeilbarhed.
Han var en høi Mand, men, i det Mindste saa længe som jeg kan
huske ham, noget rundrygget, tildels en Følge af et langt Livs uaf
ladelige Arbeiden ved Skriverbordet; først paa de senere Aar fik
han sig en Pult, ved hvilken han staaende arbeidede i sit Hjem,
men i General Toldkamret skrev han bestandig siddende og, da
han var meget kortsynet, i en bøjet Stilling. A f hans Børn er der
ingen som ligner ham saameget som min Broder Andreas, baade
i Figur og i Tænkemaade, og jeg kan med Hensyn til dette Sidste
ikke sige Andreas en større Roes.
Min Fader var født den 20. August 1742, i Dagebøl mellem
Tønder og Husum. Hans Fader7 havde været Skipper og var en
simpel, jevn Mand; seet ham har jeg aldrieg, thi han døde længe
før jeg blev født, men efter hans Portrait, som skal have været me
get lignende gjenkjender jeg mange af hans Træk hos flere af
hans Desedenter, især ligner Evald Thomsen,s ældste Søn af min
yngste Søster, ham paafaldende. Men Faders Moder var derimod
en meget fornuftig Kone, som vist har ført Regimentet, saavel over
Mand som over Børn. Hvorledes hun kunde beslutte sig til at gifte
sig med min Bedstefader begriber jeg ikke, da han ikke var for-
muende og af en simpel Oprindelse, medens hun derimod var af
en meget anseet Familie. Hendes Fader var en Prætorius, og hen
des Moder en Evald, og saavidt jeg veed en Søster eller Tante til
Præsten Evald, Digteren Johannes Evalds Fader.0 A f dette sidste
Slægtskab kom Navnene Johannes og Evald, som, især hvad det
sidste angaar, er bleven saa almindeligt i Familien, men videre
46