R E D A K T I O N E N
at have ansat ham i Rentekamret, unddrog Onclen aldrig Neveuen
sin meget formaaende Protection. En saadan Protection havde i
de Dage over maade meget at betyde, og det var intet Under at
min Fader i Kamret hurtigt blev befordret og favoriseret ved fore
faldne Lejligheder. Saaledes fik han Ordre til i Kongens Suitte at
reise til Holsten, da Russerne i Syvaars Krigen truede med at falde
ind i Landet12 og Frederik V stod i Begreb med at begive sig til
Krigsskuepladsen, men som bekiendt blev Keiser Peter myrdet,
der blev intet af Krigen og saaledes ikke heller noget af Reisen.
Udentvivl blev min Fader længere Tid i Madame Læssøes Hus,
til Moerbroderens kom han efter Sygdommen aldrig tilbage, men
omsider nødte Omstændighederne, hvilke veed jeg ikke, thi Ma
dame Læssøe døde først senere, ham til at forlade det, og det var
nu at han flyttede til Christianshavn, til Bryggergaarden, som saa-
længe har været i vor Familie. Denne Bryggergaard som ligger paa
Hjørnet af Torve og lille Kongensgade13 var, enten i Slutningen af
det i7 de. eller ganske tiligt i det 18. Aar Hundrede, bygget af en
Renteskriver, som, da Man undrede sig over at han indrettede
Gaarden saa iregulair og saa simpel, skal have svaret, »jeg vil byg
ge mig en Bryggergaard og intet Palais«, og i Sandhed Gaarden
er endnu den Dag i Dag intet mindre end et Palais. Siden er den
rigtignok ombygget i en stor og nesten palaismessig Stil ( 1 861 ).
Det var en Kiøbmandsfamilie fra Ringkjøbing, Mand og Kone
henimod de 40, med en eneste Datter, som da var i sit 7. Aar,
som den Tid beboede Gaarden; men for at fortælle hvorledes
denne Familie kom til at flytte til Kjøbenhavn er det nødvendigt
at gaae noget tilbage i Tiden.
I Begyndelsen af det attende Aarhundrede levede paa den lille
Avlsgaard Nørre Vinkel14 ved Limfjorden, i Nærheden af Lemvig
og oppe paa en af de Bakker som omgive den, Niels Bjerregaard,
født 1676, med sin Hustru Kirsten Bjerregaard, født 1684. Han
48