55 / 299
K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0
Jonathan, det fortælles om denne Isagger, som var en brøsig Per
son og af og til i mindere god Forstaaelse med Svogeren, at han ef
ter at have erfaret at denne [s] Svigermoder var død skrev til ham
»Jeg hører at Quinden paa Nørre Vinkel er død« og fik til Gjen-
svar »Jeg erfarer at Manden paa Slumstrupis er vred«.
Den anden Svoger og Søster efterlode sig mange Børn, men kun
en lille Formue, men jeg kjender ikke meget til Familien og alt
hvad jeg veed om den er, at en Datter var gift med en Scheffer,
der døde som Herrnhuthisk Præst et Sted i Tydskland eller Hol
land og en Søn Niels Isagger, meget ubetydelig, baade paa Sjæl
og Legme, og som for en Deel Aar siden døde ugift, hos en Bonde
i Sorø Egnen, hos hvem han af min salig Moder, der tog sig af
ham, var tinget i Kost.
Christen Iver Lauritzen Noe var altsaa nu gift og den 2. Marts
1 755 fødte hans Kone ham det eneste Barn, som efter begge Bed
steforældrene blev kaldet Maren Kirstine. Han førte som Kjøb-
mand i Ringkjøbing et virksomt, men ikke tilfreds Liv. Grunden
til dette sidste var Datidens gjeldende Handelsforordninger. Den
danske Regjering vilde med al Magt gjøre Danmark til et Fabrik
land, og for at ophjelpe Industrien og de tildels af Regjeringen an
lagte og de tildels med Millioner understøttede Fabrikker og Ma-
nufacturer forbød den aldeles Indførslen af en stor Del Vare, som
langt smukkere og billigere kunde haves fra Udlandet. Denne for
kerte Forholdsregel fremkaldte Smuglerier uden Ende, og Kjøb-
mændene, især de i Smaastæderne vare, naar de vilde handle med
de mest søgte Vare nødte til, at indsmugle dem. Men en saadan
Smugling blev naar den blev antruffen straffet strengt, og der op
stod desaarsag en vedvarende Quirilla Kamp mellem Toldopsynet
og Kjøbmændene. Med de paa Stedet ansatte Toldbetjenter ene
des Man vel snart, thi naar et Skib var ariveret bleve de indbudne
til Drik og Svir paa Apotheket og imidlertid Skibet i største Hast
5 3