61 / 299
K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0
med et Tørklæde i Hånden. »Was hast Du da mein Kind« spurgte
Grevinden, »ein Thiirkleid« fik hun til Svar.
Men med al sin Religiøsitet var Martha Noe ikke ganske fri for
Forfængelighed, og ligesom der ikke var noget simpelt eller ple-
baiskt i hendes Væsen var ogsaa hendes Klædedragt naar hun var
pyntet nesten mere end borgerlig, og prægtigere om ikke kostbarere
end hendes Mand billigede. Paa samme Maade klædte hun Dat
teren, hvis Dragt altid var pyntelig og efter den højeste Mode, ja
saa moderne at der nesten behøvedes mere en[d] qvindelige Kræf
ter til at snøre hende. Det var saaledes ikke at undres over at Jom
fru Noe, som upaatvivlelig var meget smuk, ogsaa vidste at hun
var det, skiøndt det, paa den anden Side, vist aldrig kunde bebrej
des hende at være storagtig eller pretentieu. Paa Barndoms Min
der var Moder langt rigere end jeg og hun har ofte, selv i de senere
Dage, omtalt mange Hændelser som passerede medens hendes For
ældre endnu levede i Ringkjøbing, men de vare naturligvis ube
tydelige, og meget som hun ogsaa har omtalt og som vedkommer
en sildigere Periode, er gaaet mig af Glemme. Dog erindrer jeg,
at hun oftere har omtalt Frederik 6. Fødsel; man ventede Dron
ning Caroline Mathildes Nedkomst, og da de første Kanonskud
hørtes løb hun ned i Porten, i den største Spændig for at erfare
om Skudene gik Voldene tre Gange rundt, og da dette skeete var
Jublen almindelig. I hine Dage delte Folket Kongehusets Sorger
og Glæder, uden at dette havde Følelse for Folkets.
Omtrænt paa denne Tid fik hendes Forældre en Kostgjænger-
inde, en Jomfru Thorup, for hvem Brygger Noe var et Slags For
mynder, og som betalte en Ubetydelighed for sit Ophold. Jeg troer
ikke at hun hørte til Familien, men hun blev snart Jomfru Noes
gode Veninde og uden tvivl den bedste hun har haft. Hun var af
et lystigt Gemyt, fuld af lunefulde Indfald; saaledes hængte hun
59