64 / 299
R E D A K T I O N E N
Arbeide hørte han hvorledes han talte »Jen Misdajer, tou Mis-
dajer, traj Misdajer« o.s.v. Den blodige Scene havde gjort ham
endmere confus og der blev aldrig noget af ham, tvertimod blev
han med hver Dag mere og mere aandsforvirret, og hvor han en
delig stædtes er mig ubekjendt, men det veed jeg at han sin Tum-
penhed uagtet var en ivrig skjønt lønlig Tilbeder af Jomfruen, og
at han var jaloux paa min salig Fader og yttrede, at han allenfals
kunde være lige saa god som saadan en lang Secretair. Det maae
altsaa have været før den Tid at Secretair og Contoirchef Meinert
kom i et Hus, i hverket han var Logerende i flere Aar og som han
ikke forlod før han førte Bruden hjem.
De der havde givet han Anvisning paa dette Logimente og ført
ham ind vare udentvivl hans Moerbroder og dennes Frue, thi disse
fornemme og egoistige Mennesker vare ogsaa lønlige Tilhængere
af Herrnhutherne, og bleve siden Medlemmer af Menigheden. De
vare altsaa velkjendte af Brygger Noe og Kone og da disse, som
allerede bemærket, havde Værelser som de bortlejede, saa er intet
rimmeligere end at de gjerne modtog en saa respectabel og vel
anbefalet Logerende. Mellem denne Logerende og Datteren af
Huset begyndte snart en lille Roman, som varede i flere Aar og
som, alle Hindringer uagtet, entet med Giftermaal.
De Gamle tænkte maaske ikke paa at saadant kunde hænde, og
ahnede neppe at de smaae Blomsterbouqetter som bleve kastede
ind af Vinduet var Premilairne til en Forbindelse, som, hvor pas
sende den end i flere Henseender maatte ansees for at være, slet
ikke var efter deres Sind. At det var paa Tiden at tænke paa den
unge blomstrende Piges Giftermaal havde de vel maattet mærke,
om ikke af andet saa af de mange Friere, som allerede begyndte at
melde sig, og hvorledes kunde det ogsaa være anderledes end at
Mange søgte at vinde en ung Pige, som baade var smuk og beha
62