B landt disse hævdede Jørgen Larsen sig hu rtig t
som den ledende K raft, hvem begge de gamle Chefer
satte megen Pris paa. Forretningen her gik stadig
fremad, og Pladsen blev for lille. Der blev derfor i
April 1876 lejet en B utik under U ret p aa H jørnet af
Ny Adelgade og Hovedvagtsgade, hvor den lille gam
meldags Hovedvagt nu v ar blevet afløst a f et højt
Hus. Den B utik blev udelukkende b en y ttet til H atte ,
Huer, Stokke og Paraplyer, alt i sto rt og rigt Udvalg
fra de største første Klasses Firm aer i Udlandet.
Jeg maa nu gøre et Spring nedad fra de første
ydende K ræ fter i Forretningen til den sidste nydende
K raft, og det v ar mig, Axel Hansen, almindeligt
kaldet »du der«. Det v ar maaske nemmere a t sige,
eller maaske v ar det mere fortroligt, hvem ved.
Mit Engagement hos Firm aet formede sig paa en
nem og ligefrem Maade. Jeg kom som 14aarig Dreng
den 1. Oktober 1873 iflg. et Avertissement i Adresse
avisen om en flink og begavet Dreng (Begavelsen fik
jeg dog først senere) op til K ontoret i Grønnegade 41
til Grosserer F. Andersen sammen med m in Fader,
som v ar Buntm ager og boede paa Østergade 55, og
blev saa frem stillet og forhørt om mine Skolekund
skabers Righoldighed, som heldigvis viste sig a t svare
til, hvad der den Gang blev forlangt. Da min Ansæt -
17