102 / 213
98
Kiøbenhavns By og paa Krogen, har behaget, og tykkes os
ikke uraadeligt være, at Vort Slot Krogen bliver saa befæstet,
som han det udseet har. At I derfor ville tiltænke og over-
veie med Vor Lehnsmand paa Vort Slot Kiøbenhavn, Os elske
lige Poul Hvitfeldt, Vor Mand og T iener, at der maatte fin
des Raad til, at der kunde drages Steen, Kalk og Tømmer udi
Forraad, saa at naar Leiligheden sig begiver, at det da kunde
foretages, Os og Riget til Bedste og Gode, som vel fornøden
er, at samme Huus maatte blive færdiggjort, og ikke være saa
øde som det hertil været har. Og efterdi at forskrevne Hans
v. Diskow tykkes, at det ikke giøres Behov at tage det Vand
af Hiortholm-Sø og ind udi Kiøbenhavn, da bede Vi Eder og
begiere, at i lade bruge den Vandkonst, lige som han den
haver udviist Mester Lydke; og høre vi det gierne, at samme
Vandkonst kan giøres med slig ringe Besværing. Meden om
den Krudtmølle, som I Os tilskrev, at den kan blive staaen-
des, og at Vandet, derfra løber, ikke skal forfylde Byens
Grave med Jord, kan formenes med en Rende at lægge der
fra, da er det ikke Vort Betænkende, eller og tykkes raadeligt
være, for allehaande Aarsagers Skyld, at Krudtmøllen skal ligge
saa langt fra Slottet, medens at der maatte findes Raad til,
at den kunde lægges nærmere Slottet, bedendes Eder og be
giere, at 1 ville tage nogle Andre til Eder,' som dette for
standet har og med dem overveie, hvor samme Krudtmølle
kunde bedst blive lagt nærmere Slottet. Sammelcdes som
Eders Skrivelse bemelder, at Hercules, Vor Bygmester, har
ladet Hans v. Diskow besee den Skabelon, som han har
giort paa Kiøbenhavns Slot, hure vi det agtede at lade fore
tage og bygge, og kunde ikke derom blive til eens, thi Hans
von Diskow vilde have tvende Pasteier liggende udenfor Slot
tet, den ene imod Smeden og den anden imod Tøihuset, og
giøre Gravene ud bedre, da vil det ikke falde Os til Sinde,
meden ville, at samme Skabelon maa blive lige som vor Byg
mester den foretaget og giort h a r , til saa længe Vi os videre