168 / 213
164
danne kommer udi Roder med Andre, fordærve de de Andre,
som gierne arbeide, at den Duelige intet kan fortiene, og
Værkerne derover forsømmes; derfor synes raadeligst, at man
lader Arbeiderne under sig selv forliges, hvem der ville udi
Roder sammen, paa det de Rige og Lade ikke skulle fordærve
de Andre, og kan de Rige og Lade paalægges at levere de
res Arbeide efter maadelig de andre Arbeideres Dags eller
Rodeværk; og iligemaade de Skrøbelige deres Arbeide efter
deres Formue agtes og skattes, saa de en maadelig Dagløn
kan fortiene.
Hvorefter Alle og hver, som det vedkommer,
sig kan have at rette og forholde.
Geh. Archivet, Siæll. Rcg.
90.
Frederik den Tredies aabne Brev i Henseende til Inddelingen
og Anlæget af det ved Byens Udvidelse indtagne Terrain.
Kiøbenhavn den 26dc Marts 1650.
Giører Alle vitterligt, at eftersom Vi og Kronen, Adel
standen saavelsom Geistligheden, mestendelen giører stor For-
tifications-Bekostning ved den nye begyndte Vor Kiøbsted Kiø
benhavns Forvidelse, og hvis Overdrift, som af gemene Byes
Mark dertil behøves, udi ringe Consideration kommer imod
saadan bemeldte, mærkelig og store Forbedring og Befæst
ning: da have Vi, af synderlig Os dertil bevægende Conside
ration, det saaledes naadigst forordnet, som efterfølger, nem
lig: at alle Forstæder udi denne bemeldte nye Byes Anlæg og
Uddelelse skulle med deres Haver og Bygning vige for Byens
Befæstning, Gader, Stræder, Pladser og Bygninger efter Vo
res naadigst underskrevne Korts videre Udviisning; og ligesom
Forstæderne med deres Haver, Bygning, viger Byen, saa skal
næst Byens Marker og Jorder uden for Byen vige for de nye
Haver, som skal anlægges.
De som efter forberørte Maade
m iste, skulle ikke aleneste paa behørige Steder, som forbe-