76 / 213
72
gemestre og Raad til Landcominissairerne Lauge Beck og
Otto Povisch, at der er nogle Steder paa Kiøbenliavns Fortifi
cation, som efter Hans Majestæts Befaling strax maatte giøres
færdige. Da Erik Quitzow, som har oppebaaret Graverskatten,
er borte, ombedes Landcominissairerne at udlægge hertil 30
R d lr., hvilke de skulle faae tilbagebetalte, naar Quitzow kom
mer. Pengene bleve leverede til ovennævnte Joachim von
Breda, fra hvem endvidere haves følgende tvende Memorialer.
Det første (Bilag 101) er vel ikke dateret, men maa være
omtrent fra Midten af denne Maaned, da Frederik den Tredies
Svar (Bilag 102) er af den 20de. Af disse 2 Actstykker, der
handle om nogle Forholdsregler, som bleve ansete for øie-
blikkeligen fornødne, sees, at Vandet i Gravene ved de nye
Volde var afdæmmet, og at Dæmningerne derfor, ud mod
Landet, bleve lukkede ved et Palissadeværk. Da der ingen
Vindebro var for Nørreport, blev i en Hast en llavelin op
ført, over hvis Grav blev lagt en forloren Bro, som om Nat
ten borttoges. For Østerport blev der sørget paa lignende
Maade; ved Vesterport behøvedes det derimod ikke, den havde
sin Vindebro i behørig Orden. Voldene besattes med Skyts,
der foreløbigen stilledes paa Bræder. Castellet, som var i
bedst Stand, betroedes til en 100 a 200 Mand stærk Vagt,
hvis Commandeur ogsaa havde Opsynet over Batterierne ved
Toldboden. Alle Tilgange, specielt den, der førte fra Dron
ningens Have, sikkredes paa de farligste Steder ved Palissa-
der etc.
Det andet Memoriale (Bilag 103), fra Joachim von Bre
da, ligeledes udateret, men udentvivl samtidigt, handler noget
nærmere om den Vei, der gik fra Volden ud i Dronningens
Have. Flere Rækker Palissader foreslaaes anbragte paa Dæm
ningen, og Opmærksomheden henledes paa det Stykke Vold
fra Dæmningen til Løngangen, der var det svageste, eftersom
det ingen Grav havde, og derfor trængte til at styrkes paa
anden Maade, ved Palissader, Stormpæle o. s. v.