131 / 709
REGLER FOR VIRKSOMHEDEN. LYN- OG EKSPLOSIONSSKADER
123
V irk som hed . F u n d a ts e n a f 1733 nøjedes m ed at lade den godtgøre
Skade, fo ra a rsa g e t d irek te ved B ran d — dog k u n delvis, n a a r den var
an stiftet a f E je re n — eller ind irek te , n a a r det fo r at begrænse Ildens Ud
b redelse h av d e væ ret nødvend ig t at foretage N edrivninger.
To Spø rg sm aal v a r im id le rtid ikke bleven afgjort. Det ene g jald t
B ran d fo rsik rin g en s P ligt til at yde E rsta tn in g for Skade, foraarsaget af
de saak a ld te »kolde Lyn«, d. v. s. Lynnedslag, som ikke an tæ nder. I
1742 fo relaa dette T ilfæ lde for første Gang til Afgørelse og blev som Følge
a f F u n d a ts e n s T av sh ed afg jo rt a f D irek tionen i Kassens In te re s s e1), hvil
ken B eslu tn ing blev stadfæ stet paa den følgende G eneralfo rsam ling2). Da
Sagen im id le rtid i 1754 igen kom til at foreligge3), fik den en anden
Udgang. D ire k tio n e n hæ vdede vel stadig, at d e r ku n paahvilede In te r
e ssen tskabet F o rp lig te lse r, n a a r d e r virkelig v a r opstaaet Ildeb rand , og
at d e rfo r Skade, fo raarsaget ved kolde Lynnedslag, v a r det lige saa uved
k om m en d e som Hagl- og S to rm skader. Generalforsam lingen havde dog
nu en a n d e n Opfattelse og beslu ttede for F rem tid en i dette Tilfæ lde at
u db etale E rs ta tn in g 4). F o rb ed rin g sp o ste rn e stadfæstede denne Æ n d rin g
ved u d try k k e lig at lade Kassen modtage F o rsik ring for »ulykkelige Til
fæ lde a f Ild sv aad e, saavelsom T o rden - og Lynilds Skade«.
Det a n d e t Spø rgsm aal g ja ld t Kassens E rstatningsp ligt for Skader,
som sky ld tes E k sp lo sioner. F ø rste Gang det kom til at foreligge, v a r i
1779, da h ele Byen hlev o p sk ræm t ved, at der d. 31. Marts sp rang et
K ru d tta a rn i L u ften ude ved Ø sterport. Ødelæggelsen v a r betydelig. To
af Voldens M øller blev ra se re t og N yboder i den Grad medtaget, at
T ab e n e an slaa s til om k rin g 40000 Rd., fo ruden at and re E jendomm e
led Skade for ca. 30 0005). Helt ovre ved F rede rik s Hospital var T ryk
ket saa vo ld som t, at Fo lk , d e r sad ved V induet, blev slynget ind paa
G u lvet6). De skadelid te h env end te sig selvfølgelig til B rand fo rsik ringen
m ed B egæ ring om at faa E rsta tn in g udbetalt, m en m ødte et bestem t
Afslag, idet D irek tion en g jo rd e gæ ldende, at denne U lykke v a r Kassen
aldeles u v edkomm end e . Dels skyldtes T abene hverken Ild eller Lynild,
m en L u fttry k k e t, dels fo relaa h e r et Tilfælde, hvo r m enneskelige F o r
h o ld sreg ler som B randvæ sen v a r uden Virkning. Ligesaa lidt som to r Ska
der, fo raarsag et ved Jo rd skæ lv eller S torm , ku n d e Kassen derfo r paatage
sig nogen E rstatn ing sp lig t. T ilm ed viste jo ogsaa P ræm iens ringe S tør
relse, at slige B eg ivenheder m aa tte være den uvedkomm ende. D irek
tionen satte d en n e Gang sin Vilje igennem , rimeligvis tordi det — trods
M ag istratens Ønske — lykkedes den at undgaa en G eneralfo rsam ling7).
Alle de h id til b eh an d led e Spørgsm aal om Udvidelse af V irksomheds-
om ra a d e t saavel i te rrito ria l U dstræ kn ing som i Henseende til Fo rsik-
rin g so h jek te r og de Tilfæ lde, i hvilke Kassens E rstatningspligt traad te i
V irksom hed , ang ik alle den ene — og ogsaa vigtigste — Side al B rand-
16
*