134
BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795
d en sik re Udgift til P ræm ie og slog sig til Ro m ed H a ab e t om , at
U lykken ikke v ilde ram m e dem . F ra 1779 foreligger en Opgørelse a f
deres A n ta l1), som e r k a ra k te ris tisk ved F o rd e lin g en . Det ses deraf, at
C h ris tia n sh av n og St. A nnæ Ø ster K v a rte r stod h ø jst m ed h en h o ld sv is
33 og 22 u fo rsik red e E je n d om m e , m ed en s S n a re n s k u n h av d e 1, R o sen
bo rg 2, N ø rre og K lædebo h v e r 3 og F rim a n d s og K øbm ag e r K v a rte r
h v e r 4. I alt v a r 132 H use u fo rsik re t p a a dette T id sp u n k t.
U n d e rsø g e r m a n den til P o lic e rn e sv a ren d e R isiko, frem k om m e r
I Aaret
svarede
til Antal
Policer
en samlet Risiko
eller pr. Police Stigning pr. Police
Rd.
Kr.
Rd.
Kr. *)
Rd.
Kr.
%**)
1731/32
712 -1 543 900 4 940 480 2168
6
939
1734/35
1539
3 347 000 10 710 400 2175
6
959
7
20
'
0
,s
1739/40
2229
4 913 250 15 722 400 2204
7 054
29
95
1,8
1744/45
2535
5 880 700 18 818 240 2320
7 423 116 369
5,3
1749/50
2853
7 212 900 23 081 280 2528
8
090 208 667
9
1754/55
3079
8
836 250 28 276 000 2870
9183 342 1093 13,5
1759/60
3239 10 766 300 34 452 160 3324 10 637 454 1054 15,8
1764/65
3288 11 773 400 37 674 880 3581 11 458 257 821
7,7
1769/70
3342 13 521 000 43 267 200 4046 12 946 465 1488 13
1774/75
3350 14 105 950 45 139 040 4211 13 474 165 527
4,i
1779/80
3359 15 165 600 48 529 920 4515 14 448 304 974
7,2
1784/85
3402 17 033 650 54 507 680 5007 16
022
492 1574 10,9
1789/90
3415 18 772 650 60 072 480 5497 17 591 490 1275
9,8
1793/94
3427 20 021 250 64 068 000 5842 18 695 345 1104
6,3
det in te re ssa n te R esu ltat, at d en n e i h ele P e rio d e n b e fan d t sig i en
lang t stæ rk e re Vækst, en d d e r stod i F o rh o ld til S tign ingen i de for-
sik rede s Antal. F ra T id s rum m e ts Begyndelse til dets S lu tn ing e r end o g
den til h v e r Police g enn em sn itlig sv a ren d e R isiko ikk e lang t fra at væ re
tredob le t. Den næ rm e s t liggende F o rk la rin g k u n d e synes den , at I n te r
essen te rn e til at b egynde m ed k u n h av d e fo rsik re t en m in d re Del af
deres E jen d om m e s Væ rd i og fø rst e fte rh a a n d e n ind teg n ed e den fulde
V u rd e ring ssum . Selv om det n a tu rligv is e r givet, at sligt e r sket, h a r
T ilfæ ldene dog sik k e rt væ re t y d e rst sjæ ldne. P a a G ru n d a f A ssu ra n
cens B etydn ing fo r F astsæ ttelsen a f P rio rite ts la a n e n e s S tø rrelse laa det
nem lig a ltid i H u se je rn e s In te re sse at faa deres E je n d om m e a s su re re t
saa h ø jt som p aa nogen M aade muligt. D a d e sud en alt — som ov en *) 1 Rd. er her og i det følgende sat = 3 Kr. 20 Øre, skønt det ikke passer ganske
for de ældre Tider, der snarere havde Forholdet: 1 Rd. == 3 Kr. 26 Øre2).
**) Procentudregningen er i denne som i alle de følgende Tabeller foretaget paa
Grundlag af Rigsdalertallene. Brøkerne er overalt bortkastet og det foregaaende
Tal, hvor den var over Vs, hævet, hvorved kan fremkomme nogle uvæsentlige
Smaafejl.




