ALTONAS BRANDKASSE. PREUSSISK BRANDFORSIKRING
9
op rind elig ikke, m en U n d e rsa a tte rn e fik ind skæ rpet, at de u fo rsik rede
ikk e i U lykkestilfæ lde vilde k u n n e p aa regn e nogen som helst H jæ lp fra
S tatens Side. E je n d om m e n e sku lde en ten v u rd e re s eller deres Værdi
p a a a n d e n M aade d o k um en te re s. E n T red jedel af Væ rdien m aatte E je
re n overtage i Selvforsikring. Afgiften v a r i det første Aar efter Ind teg
n ing en 12 G ro schen a f h v e rt fo rsik ret 100 T h ale r, i det and e t og tredje
6, i det fjerde og fem te 4 og i det sjette og følgende Aar 3 Groschen*).
D e suden skaffedes Penge til L ø n n in g e rn e ved sam tidig m ed Ind sk riv
n ing en at opk ræ v e 6 Pf. p r. 100 T h a le r og i h v e rt af de følgende Aar
3 Pf. P a a d en n e M aade beregnedes, m ed 375000 E jendomm e som G ru n d
lag, at F o rsik rin g e n s aarlige Ind tæ g t i det første Aar vilde blive 500000
T h a le r og d e re fte r gradv is falde, ind til den i det sjette og følgende Aar
blev 150000, h v o rtil yderligere kom ca. 10400 T h a le r til D riftsudgifterne.
Selvfølgelig v a r det en sto ra rte t P la n gennem V irk som heden s U dstræ k
n ing ov er et saa om fattend e T e rrito rium at søge tilvejebrag t en Udjæv
n ing af B ran d sk a d e rn e s T ilfæ ldighed, m en da T iden ikke ra ad ed e over
statistisk M ateriale til disses Fastsæ ttelse, v a r d e r ingen S ikkerhed for,
at In d tæ g te rn e v ilde vise sig tilstrækkelige. Ved T o talsk ad e r udbetaltes
in d e n 8 Ugers F o rlø b den fulde E rstatn ing , dog p aa Betingelse af, at
d e r i F o rv e jen b lev stillet S ikk e rh ed for, at den anvend tes til E jen d om
m en s G enop fø relse; v a r den b ra n d lid te ikke i S tand dertil, m aatte h a n
gaa i Gang m ed A rbejdet og saa efte rh aan d en , som det sk red frem ,
b etale H a a n d væ rk e rn e m ed Anvisn inger p aa B randka ssen . Endelig fand
tes d e ta lje red e B estemm elser om B estance r og fra 1706 tillige for Taksa-
tio n sm æ n d en e s V u rd e ring sfo rretn ing er.
T ro d s alle Anstrengelser, Lø fter om F o rd e le og T ru sle r om Straf,
lykkedes det ikk e Kongen re t længe at ho lde F o retag end et i Live. Det
stra n d e d e p a a en a lm indelig Uvilje og p aa en m angelfu ld A dm in istra
tio n fra K assens Side. D esuagtet e r dets B etydning sto r som et Forsøg
p a a fo r et h e lt L a n d og p aa ra tio n e l G rund at skabe en virkelig B ran d
fo rsik ring .
*
*
*
Det v a r im id le rtid ikke b lo t i D anm a rk s N abo lande og H ertug
d øm m e rn e , m en ogsaa i det egentlige Kongerige, at nyere F o rm e r for
gensidig H jæ lp i Ild eb rand stilfæ ld e v a r i Fæ rd m ed at arbejde sig frem .
I lange T id e r h av d e m a n h ju lp e t sig med Kollekter, F ritagelse for Skat
te r og p a a L an d e t tillige m ed den H jælp til G aardenes Genopførelse,
som ifølge D. L. 3—13—10 i Tilfæ lde af T rang skulde ydes af H u sbond
og B ym æ n d 1). Ved S iden h e ra f findes ogsaa E k sem p ler paa, at m ind re
*) I Preussen bestod hver Thaler paa denne Tid at 24 eller 30 Groschen, efter
som man regnede med Rigsmønt eller med Leipziger-Møntfod").
2