FØLGER AF FREMGANGEN. LAAN TIL STATEN
177
u d b e ta lt 611 Rd. 72 (] til E rh v e rv e lse a f 3 G runde i S kvaldergaarden ,
og b em ynd ig ed e den til, n a a r det k u n d e gøres for en passende P ris,
a t kø b e to H jø rn e e je n d om m e i V ingaa rd stræ de og Dybensgade. Altid
v a r m a n dog ikk e saa im ø d ek om m e n d e . Saaledes afslog D ire k tio n e n 1)
i 1784 a t yd e sin H jæ lp til at faa fjern et P ed e r Rohdes Gang i Hol
m en s Gade, p a ra lle l m ed Dybensgade, og det følgende Aar til Købet af
en E je n d om p a a H jø rn e t a f K la reb o d e rn e og P ile stræ d e 2). N avnlig pas
sede m a n p a a ikk e a t fatte nogen B eslu tn ing , d e r k u n d e b ind e Hæ n
d e rn e i F rem tid e n . Over fo r h v e rt enk e lt T ilfæ lde øn skede m an at staa
frit og afslo g 3) d e rfo r ogsaa en A nm odn ing fra M ag istraten4) om at ud
sæ tte P ræ m ie r fo r de H u seje re, som ombyggede E jen d om m e , d e r laa i
sm alle G ader.
I de sen e re A ar h av d e B ran d fo rsik rin g en ikke noget fast S tand
p u n k t i slige Spø rgsm aal. 1786 vedtog en G eneralforsam ling'5) »uden
Consequence« at yde 200 Rd. til Istand sæ ttelse a f den saakald te Sno rre-
b ro , d e r fo rb a n d t de to S tykk e r af St. Annægade p aa C h ristian shavn ,
m ed en s D ire k tio n e n 0) i 1795 lige fø r den sto re B ran d p a a det be
stem teste næg tede a t give B id rag til Istandsæ ttelse og Vedligeholdelse
a f L an g eh ro . L igesaa lid t vilde m a n i 17847) gaa m ed til en Gang for
alle i A n ledn ing a f en F o røgelse a f Byens Vægterkorps at give 100 Rd.
til dets Udstyrelse. D e rim od v a r d e r in te t i Vejen for m ed et aarligt
B id rag a f 600 R d .8) at im ø d ek om m e M ag istratens A nm o d n in g 9) om , at
K assen sku ld e paatage sig at lø n n e og u n d e rh o ld e T aa rn væ g te rn e ved
F ru e-, N iko laj- og F re lse rs K irker. Endelig' k a n nævnes, at en hel Del
B o rgere, som i B egyndelsen a f 90’ern e to Gange ansøgte D irek tionen
om at tilstaa S ta d sh a u p tm a n d Mylius et aa rlig t G ratiale, ind til h a n op-
n aa ed e L ø n 10), m ød te et v elb eg ru n d e t Afslag11). Dog v a r m an ikke m ere
s ik k e r p a a In te re ss e n te rn e s S ta n d p u n k t end at fo retræ kke, at Sagen slet
ikk e kom fo r p a a en G eneralfo rsam ling .
Alle disse F o rh o ld , til hvis O rdn ing Byens k om m u n a le Myndig
h e d e r øn sk ed e og som oftest opn aa ed e B rand fo rsik ring en s B istand, k u n d e
m e re eller m in d re sæ ttes i F o rb in d e lse m ed dens F o rm aa l. Noget a n d e r
ledes stillede Sagen sig, da m a n ogsaa fra Regeringens Side begyndte at
stille K rav til K assens op sparede K ap italer. Selv om m an nem lig ogsaa i
enke lte a f disse T ilfæ lde paa stod , at H en synet til Byens B rand farlighed v a r
G ru n d e n , v a r d en dog sn a re re at søge i S tatens vanskelige Pengeforhold
genn em S tø rstedelen a f det 18. A a rh u n d red e . Da Udgifterne næ sten aldrig
lod sig dæ kk e ved de o rd inæ re Ind tæ g ter, k u n d e det ikke væ re andet,
en d at F in a n s s ty re ls en m ed M isundelse betrag tede den stadig voksende
F o rm u e , som sp ared es op i den k jø b en h av n sk e B rand fo rsik ring , og
følte Lyst til, n a a r Lejlighed frem bød sig, at drage sig den til bo rd e l.
F ø rs te Gang v a r i 1758. De farlige yd re politiske b o rh o ld u n d e r
23




