203 / 709
FØLGER AF FREMGANGEN. BIDRAG TIL SLOTTETS GENOPFØRELSE
195
D et h a r rim eligvis væ ret m ed re t b lan d ed e Fø lelser, at m an i K an
celliet h a r m od tag et d en n e Indstilling . Tvinge B rand fo rsik ring en til
m od den s Vilje at tilsta a Kongen en Gave v a r en vanskelig Sag; lige-
saa lid t v a r m a n dog tilbø jelig til at ræ k k e D irek tionen en h jæ lp end e
H a an d . Man u n d g ik d e rfo r fo reløb ig at træffe nogen Afgørelse og
nø jed es m ed a t in d h e n te M agistratens B e tæ n k n in g 1). Det viste sig, at
9 a f d en n e s M ed lemm er fand t d et urigtigt, at B rand fo rsik ring en ydede
T ilsk u d d e t, at 8 v a r fo r det, m eden s 4 øn skede a fh o ld t en ny G eneral
fo rsam ling , som sk u ld e tage den endelige Beslutning. De fleste h avde
ang ivet deres G ru n d e 2) og enke lte af dem b eny ttet Lejligheden til at
b ry d e S taven ov er D irek tion en s u k la re og v ak lende Op træden . N avnlig
fa n d t S ta d sh a u p tm a n d Mylius det besynderlig t, at D irek tø re rn e selv ved
at s am m e n k a ld e de D e lib e ra tio n sk omm itte red e og G eneralfo rsam lingen
h av d e faaet h ele Sagen rejst. Af T ilhæ ng e rn e g jo rd e nogle gæ ldende,
a t sim pel T ak n em m e lig h e d fo r Regeringens V elgern inger over fo r Byen
og den s B ran d fo rsik rin g g jo rd e Gaven til en N ødvend ighed , m eden s
a n d re pegede p aa , at m a n ikke tidligere havde vist nogen S parsomm e
lighed og d e rfo r h e lle r ikke nu h avd e G rund dertil. De form elle V an
sk eligh ed e r k u n d e m ed L e th ed rydde s a f Vejen ved en kongelig D ispen
sation . Over fo r alt dette k u n d e M od standerne alene an fø re H en synet til
P rio rite tsh a v e rn e og F u n d a ts en .
K ancelliet h av d e altsaa ikke i M agistratens H o ldn ing funde t nogen
Anvisning, som h ja lp d et ud over V anskelighederne. Det m aa tte selv
træ ffe A fgørelsen. P eng etrang en blev da det bestemm ende, og den Be
slu tn in g taget, at T ilb u d e t, som det fo relaa p a a G eneralfo rsam lingen ,
sku lde m o d ta g e s3). Man g jo rd e dog den Tilføjelse — la a n t fra nogle af
In te re s s en te rn e s B e tæ n k n in g e r — , at de 200000 Rd., saafrem t Kassens
F o rm u e en Gang b lev fo rm in d sk e t til en F je rd ed e l af dens nuvæ ren d e
S tø rrelse eller til 500000 R d ., sku ld e tilbagebetales. F o r dette Løfte
vilde m a n give kongelig G a ran ti og opnaaede og saa4), at F inansko lleg iet
g jo rd e F o re stillin g og fdi kongelig R eso lu tion for, at en saad an G aran ti
sku ld e u d s te d e s5).
D enn e Afgørelse k u n d e ikke væ re D irek tionen behagelig. Den fand t
dog e n d n u en Udvej. K ancelliet havde nem lig til Meddelelsen om den
tagne B eslu tn ing føjet en Opfo rd ring til at forelægge Spø rgsm aalet paa
en G en e ra lfo rsam ling og d e r at lade de K omm itterede tage deres ende
lige B eslu tn ing . D irek tio n en v a r ikke sen til at beny tte det anviste
M iddel og fo rb e red te Sagen omhyggelig. Alle de in d k om n e B etæ nkn in
ger — d. v. s. alle G ru n d en e m od B id ragene — blev a ftryk t, og det
skyldtes k u n M agistratens Afslag6), at det samm e ikke blev Tilfæ ldet m ed
dens M ed lemm ers Vota. Saaledes tilrettelag t kom Sagen til sidste Be
h a n d lin g d. 26. F e b ru a r 1795. E n ten det nu skyldtes D irek tionens ind
træ n g en d e O p fo rd ringer, eller, hv ad rim eligere er, at det første Øjebliks