214 / 709
206
BRANDFORSIKRINGEN 1795—1807
uudho ldelig , og B ro sten en e i S tø rre stræ d e b lev e fte rh a a n d e n saa o p h e
dede, at m an næ ppe k u n d e træ d e p a a dem .
U n d e r alt dette v a r O pm æ rk som h ed en u d e lu k k e n d e re tte t p a a H ol
m en og H usene ved K analen . Del v a r d erfra, F a re n tru e d e , det v a r der,
det g ja ld t at sæ tte Bom fo r Ilden s F rem træ n g en . Da b lev K v a rte re t
pludselig ang reb et i F la n k en . Kl. 5Va
0111
E fte rm id d a g en ø jn ed e m a n
en lille F lam m e i T ag sp iret p a a N ikolaj K irke. Om det, d e r n u skete,
er B e re tn ing e rn e y d e rst m odsigende og u k la re . De talrig e a n o n ym e
P jecer, d e r udk om i Ugerne efter B ran d e n , ved ikk e n o k a t fo rtæ lle
om de F o rb ry d e lse r, d e r v a r Skyld i K irken s Ødelæggelse, om den F o r
v irring , d e r he rsk ed e , og om det ubetydelige R ed n in g sa rb e jd e , d e r blev
udfoldet. Saaledes paastodes d e t1) f. E k s., at Spirets B ra n d b lev i hø jeste
G rad fremm e t, fo rd i K irk en s G raver h e r h av d e g em t et s tø rre F o r r a a d
a f b ra n d fa rlig K o n tra b a n d e : B om u ld , Y in etc. Alle de try k te B e re tn in
ger e r og'saa enige
0111
at fastslaa, a t det k o s tb a re T ry k væ rk slet ikke
blev beny ttet. De officielle R ap p o rte r giver dog i liere H e n se en d e r et
an d e t Billede.
Skøn t U nde rsøgelseskomm issionen ikke frem d ro g det, ty d e r flere
T ræ k paa , at B ra n dm a jo re n til en B egyndelse viste en u fo rsv a rlig L ige
gyldighed. Saa s n a r t Spiret h avd e fænget, m e d d e le r en B ra n dm a n d det
til B ra n d a d ju d a n t J. B o rring , d e r strak s la d e r B eskeden gaa v id e re til
Boye Ju n g e ; d enn e e r im id le rtid optaget a f A rbe jdet p a a H o lm en og
svarer, »det sku lde m a n d dog ikke troe«. B o rrin g m en te , a t m a n ald rig
k u n d e vide det, »siden at Ild en fo rm edelst den stæ rk e B læst flyver saa
stæ rk om kring« . Boye Jung e sø rgede desuag tet ik k e for, at S p rø jte r
blev send t h e n til K irken , m en b a d alene B o rrin g
0111
at løbe h e n og
se efter,
0111
det v a r saiidt. »Jeg løb d e rh en , h v o r jeg strax b lev v ae r,
at i eet af de sm aae T a a rn e over C ho ret u d til V iin g aa rd sstræ d e tr a k
en m eget stæ rk Røg u d a f K obbelen , og strax d e rp a a saa jeg L u e n p aa
tvende S tæder at slaae u d ig iennem Kobberet«.
E n d n u fø r d e r v a r Ild i N ikolaj K irke, h av d e T ry k væ rk e ts Over-
b ra n dm e ste r in d fu n d e t sig p a a sin P lads. Da M an d sk ab e t e n d n u ikke
v a r komm et til Stede, skynd te h a n sig n ed p a a H o lm en og h en v e n d te
sig først til B o rring og de rp aa til Boye Junge, m e n fik b lo t B efaling til
at lægge T rykvæ rk e ts S langer u d p aa Gaden. I M ellem tiden b liv e r Spi
re t a n tæ n d t; G rav e rk a rlen Niels L in d fa a r det a t vide og h e n te r i Over
g raveren s Bolig K irkens Nøgler. Fu lg t a f en Del M enn e sk er g aa r h a n
op i T a a rn e t, gennem D ø ren ind p aa Loftet oven over K irken s H væ l
ving og v iser sine Ledsagere, hvo rlede s de k a n k om m e ud p a a Taget og
h en til det lille T a a rn . Selv g aa r h a n derefter n ed fra T a a rn e t og h an s
L edsagere um id d e lb a rt derefter, da de h v e rk en k a n faa Øje p a a Ild eller
Røg. F ø rst p aa dette T id sp u n k t kom Y ic e b ra n dm a jo r B ra n n em a n n til
Stede og saa, at Tagsp iret v irkelig v a r an tæ nd t. Med et Tov b liv e r T ry k