232 / 709
224
BRANDFORSIKRINGEN 1795-1807
Sager, d e r v a r m in d st lige saa fo rtv iv lede som B ra n d fo rsik rin g en s. Dens
F ø rs tem a n d v a r F in a n s- og K om m e rc em in iste ren G rev H e in ric h E rn s t
S ch im m e lm a n n . Hvad d e r en d k a n ud sæ tte s p aa h a n s F in a n ssty re lse ,
ra ad ed e h an i h v e rt F ald over en betydelig E vn e til K om b in a tio n e r og
til at finde Udveje, en Evne, som m a a sk e ik k e a ltid h av d e vist sig lige
h e ld ig 1), m en i en Sag som d en n e v a r et afg jo rt Gode. B lan d t de øv
rige M ed lemm er v a r d e r adskillige betydelige og ind flydelsesrige Em -
b e d sm æ n d 2): C h ristian D itlev F re d e rik B eventlow , 1. D ep u te re t i R en ter
k am m e re t, — C h ristian B ran d t, 1. D epu te re t i G e n e ra lto ld k am m e re t, —
G regers C h ristian H ax th au sen , G eh e jm e sta tsm in iste r og P ræ s id e n t i Ge
n e ra lto ld k am m e re t, — C h risten Schow , 1. E k sp e d itio n s se k re tæ r i D an ske
K ancelli, — Carl W e n d t, D epu te ret i F in an sk o lleg ie t, — Ove R am m e l
Sehested, D epu te re t i Ø konom i- og K omm erceko lleg iet, — Jo h a n N ico
lai T etens, M edlem a f F in a n sk a ss e d ire k tio n e n , — Im m a n u e l C h ristian
Byge, M edlem a f F in a n sk a s s e d ire k tio n e n , — Ove Malling, K om m itte re t
i G e n e ra lto ld k am m e re t, — C h ristian Otto L aw atz, K om m itte re t i Øko
nom i- og K omm erceko lleg iet, -— N iels T ø n d e r L u n d , S ek re tæ r i T o ld
k am m e rk an c e llie t, — Jacob Edv. C o lb jø rn sen , D ep u te re t i R e n te k am
m eret.
F o rh o ld e t m ellem F in a n sk om m issio n en og B ran d fo rsik rin g en s Le-
delse b lev fra første Fæ rd re t spæ nd t. Det kongelige K om m isso rium
h avd e b em ynd iget K omm issionen til at in d b y d e til Deltagelse i M øderne
Em b ed sm æ n d og an d re , a f h v em m an k u n d e ven te O p ly sn inger og
Fo rslag . Da D irek tion en h avd e faaet M eddelelse om det Hverv , d e r
v a r bleven Komm issionen o v e rd ra g e t3), anm o d e d e den om at faa T id s
p u n k te rn e for dens M øder m edd elt, »paa det, at vi fo r at u n d g aa e T i
dens F o rh a lin g ved* C o rre spond en ce k u n n e lad e m ød e ved en eller
lleere i b la n d t os . . . fo r at gaae C omm ission en til H a an d e m ed de
fo rnødn e O p lysn inger«4). Svaret b lev im id le rtid en kølig A fv isn ing5).
K omm issionen m en te, den selv havd e tilstræ kk elig t K end sk ab til Sagerne
og vilde »derfor ikke en d n u fo r T id en uleylige de H e rre r . . . m ed noget
sa a d a n t person lig t Møde«. P aa den an d en Side u n d lo d B ra n d fo rs ik rin
gen ikke at vise sin Selvstændighed. Da D ire k tio n e n og de D elibera-
tio n sk omm itte red e h avde b e slu tte t at a fh o ld e en G e n eralfo rsam ling6), fast
h o ld t de det af H ensyn til D ire k tø rv a lg e n e 7), uag tet F in a n sk om m is sio
nen hen stilled e at ud sæ tte Mødet, ind til en P la n v a r b leven u d a rb e j
d e t3). B ran d fo rsik rin g en s M ynd igheder k u n d e dog ik k e derved skju le
fo r sig, at F in a n sk om m issio n en fu ldstændigt h avd e taget Sagen i sin
H a and og fo rb eho ld t sig at træffe Afgørelsen. N a a r D irek tio n en og de
D e lib e ra tion skomm itte red e d. 17. Ju n i 1795 blev o p fo rd re t til at m ed
dele »deres udfø rlige T a n k e r og Forslag«, vidste de meget godt, at d e r
ikke deri laa nogen In d rømm e lse a f B ran d fo rsik rin g en s M edbestemm el
sesret, m en ku n en An ledn ing til at ud tale Ønsker.