257 / 709
gelmæ ssigt, og, som de p aa stod , nødvend igvis i M odstrid m ed Bygge-
a n o rd n in g e n , eller til at ven te i 4 Aar, fø r A rbejdet k u n d e begynde.
F o ru d e n at B ran d fo rsik rin g en d erved vilde tabe i Indtægter, blev de
b ra n d lid te , som ikke k u n d e give deres P an th av e re S ikke rhed for Laa-
n en e , u d s a t fo r at faa dem opsagt. Skete det, k u n d e de k u n betale
dem ved at ud lev e re K re d ito re rn e deres B rande rstatn ing . D enne bestod
im id le rtid fo r H a lvd e len s V edkomm ende i 3 % ’s A nnu iteter, som m an
p aa sto d a ld rig v ilde blive m od taget fo r den p aa lyd end e Værdi, m en højst
fo r 75 å 80 % . P rio rite tsh a v e rn e tik saaledes k u n delvis deres L a a n ind
friet og vilde selvfølgelig ikke i F rem tid e n væ re tilbøjelige til at anb ringe
K ap ital i k jø b e n h av n sk e H u sp an te r. Følgen a f den ny O rdn ing blev saa
ledes fo r »A agerkarlen . . . en nye Kilde til Fortieneste« og for Byens
E jen d om sb e s id d e re en ødelæggende Rystelse i alle K red itfo rho ld . Del
eneste, som k u n d e afvæ rge den , vilde væ re, om Kongen fo ran d red e An
o rd n in g en a f 17. Ju li og bestem te, at den k o n tan te E rsta tn in g strak s
sk u ld e ud b e ta le s og A n n u ite te rn e s B en te fo rhø jes fra 3 til 4 % .
H v e rk en R egeringen eller B rand fo rsik ring en s D irek tion v a r ufølsom
fo r disse K la g e r1). Selvfølgelig k u n d e m an ikke ind lade sig paa saa
g en n em g rib en d e Æ n d rin g e r i den ud sted te A no rdn ing som at rokk e ved
de 20 % ’s A fko rtn ing eller fo rhø je A nnu itetern es Bente. D erim od ene
des de h u r tig t2) om at sik re de b ra n d lid te den fulde Nytte af det ko n
tan te E rsta tn in g sb e lø b ved strak s at udb etale det i 4 % ’s Obligationer,
d e r sk u ld e ind fries til de i A no rdn ingen a f 17. Ju li fastsatte T erm ine r.
F o r at h in d re A n n u ite te rn e s Kursfald, som lang t oversteg, hvad der var
n a tu rlig t i F o rh o ld til den Rente, de b a r, og det T id srum , i Løbet af
hv ilk e t de sk u ld e ind fries, gik B rand fo rsik ring en ind paa at opkøbe dem
for en P ris a f 85 % . S pø rg sm aalet v a r im id lertid , om ikke T ilbudet
vilde k om m e til at overstige de M idler, Selskabet ra ad ed e over. Blev
det T ilfæ ldet og Afslag nødvend ige, v a r det uundgaaeligt, at Annuite
tern e fa ld t i Kurs, h v o rv e d H ensig ten m ed den hele F o rho ld srege l vilde
stran d e . Det v a r d e rfo r y d e rst betæ nk som t, at D irek tionen sam tidig fik
beslu ttet, at e n h v e r b ra n d lid t, d e r vilde overlade B randka ssen sin hele
E rs ta tn in g eller en Del deraf, — dog altid det samm e Beløb i rede Penge
og A n n u ite te r — k u n d e faa ud leveret Ob ligationer fo r 96 % af Beløbet.
De sk u ld e væ re uopsigelige fra K red ito rs Side, m en af B ran d fo rsik rin
gen væ re ind friet, n a a r A n n u ite tsu d træ k n in g e rn e ophø rte. Renten var
38A % . Det k u n d e ikke væ re B ran d fo rsik rin g en ukæ rk om m en t, at denne
O rd n in g vilde skaffe Selskabet en ikke ringe Fo rtjeneste. Spørgsm aalet
v a r b lot, om de K red ito re r, L e v e ra n d ø re r og H a andvæ rkere , der skulde
overtage disse Ob ligationer, vilde tillægge dem stø rre Værdi end det Be
løb, d e r svarede til den k o n tan te E rsta tn in g
-J-
A nnu iteternes P ris. Vilde
de ikke det, m a a tte de b ra n d lid te selvfølgelig fo retræ kke den op rindelig
fastsatte F o rm for E rsta tn ing en .
ERSTATNINGERNES UDBETALING. DE BRANDLIDTE MISFORNØJEDE 249