265 / 709
ALM. ØKONOMISKE FORHOLD. POLICERNES ANTAL OG RISIKOEN 257
Det frem g a a r a f disse T al — h v ad ogsaa stadfæstes af Stadsbyg
m e ste re n s aa rlig e In d b e re tn in g e r1) — , at Sporene af Byens B ran d i alt
væ sen tlig t v a r ud slettet ved A a rhund red sk ifte t. Ved Udgangen af 1801
v a r saaledes k u n 44 T om te r tilbage, 3 Aar sene re 17. F ra dette T ids
p u n k t sv a re r S tign ingen i F o rsik rin g sp o lic e rn e s Antal saa god t som
u d e lu k k e n d e til N ybygn inger, d e r fand t Sted, eller e n d n u næ rm e re be
stem t til A n tallet a f de E jen d om m e , som blev opfø rt i den ny anlagte
K ronp rin se sseg ad e , in d til 1806 i alt 232). Spø rgsm aalet e r im id lertid ,
h v o rfo r P o lic e rn e s Antal til T ro d s for, at Byen i 1806 var fuldstændig
g enop fø rt, alligevel i dette Aar v a r 199 u n d e r det Tal, der v a r n aaet
fø r B ran d e n .
A a rsag e rn e v a r væ sentlig to. F ø rs t og fremm est hæ ng er Nedgangen
s am m e n m ed d en sto re G aderegulering, d e r fand t Sted og bl. a. ganske
fje rn ed e Fæ rg e stræ d e og H ø jb ro stræ d e, h v o r H ø jb rop lad s blev anlagt,
E n d e lø sstræ d e (ved K n ab ro - og B rolæggerstræde), S lutterigade (fra Ny
to rv til H e stem ø llestræ de) og H e n rik F y h re n s Gang (fra K attesundet til
M ikkelbryggersgade). P aa d en n e Maade fo rsv and t bele H u s ræ k k e r8), m e
den s ikke faa enke lte B ygninger udgik, fo rdi adskillige Husejere beny t
tede U lykken til at forøge deres G runde m ed N aboejendomm en s og saa
ledes i S tedet fo r 2 Sm a ae jen d omm e opførte en enkelt stø rre. I hv ilken
U d stræ kn ing , det h a r fu n d e t Sted, k an ikke nøjagtigt opgives. Dog giver
det et F inge rpeg , a t M atrik len a f 1756 f. Eks. for Ø ster K varters Ved
k om m e n d e opv iser 417 N um re , m ed en s den a f 1806 k u n b a r 2984). Nu
v a r F o ra n d rin g e rn e selvfølgelig stø rst i G aderne om k ring Nikolaj Kirke,
h v o r B ygn ingerne fø r B ra n d e n v a r sm aa og deres G runde yderst ringe i
U d stræ kn ing . F o r saa v id t F o rm in d sk e lsen i P o licean tallet sk rev sig fra
d en n e S amm en læ gn ing a f G runde, v a r den ud en Betydning to r B ran d
fo rsik ring en , hvis In d tæ g te r ikk e re tted e sig efter R isikoernes Antal, m en
efter d eres S tø rrelse. Anderledes fo rho ld t det sig, n a a r bele G ader for
svand t. Det m æ rkelige e r im id le rtid , at selv disse store F o ran d rin g e r
tilsyn e lad end e ikke satte Spo r i R egnskaberne. D. 10. S ep tem ber 1794
u d g jo rd e den sam led e A ssu ran cesum 20021250 Ild. (64068 000 Kr.).
I Aaret
svarede
til Po
licernes
Antal
en samlet Risiko eller pr. Police Stigning pr. Police
Rd.
Kr.
Rd.
Kr.
Rd.
Kr.
%
1794/95
1799/1800
1805/06
2534
3170
3228
15 640 500
25 305 950
29 369 700
50 049 600
80 979 040
93 983 040
6173
7983
9098
19 751
25 545
29115
1810
1115
5794
3570
29,3
14
Disse T al e r in tere ssan te. Ved A fslutningen af R egnskabsaaret 1793/94
gik d e r g en n em sn itlig p a a h v e r Police en R isiko al 5842 Rd. (18 695 Kr.),
33