30 / 709
CHR. FOGHS FORSLAG OM DANSK RRANDFORSIKRING
21
d e r be ta lte Fo rsik ring safg iftern e. P erson lig var h an næ rm est stem t for
det sidste.
H vo r s to rsla a e t og i m ange H en seender dygtigt Fo rslaget end
m a a tte siges at væ re, v a r U dsigterne til at faa det gennem fø rt ikke
lyse. T id som stæ n d ig h ed e rn e m id t u n d e r den store no rd iske Krig var
lan g tfra til F o rd e l fo r en P lan , som i Ø jeblikket p rak tisk talt betød et
Skattep aa læ g fø jet til de m ange a n d re , som Krigen gjorde nødvendige.
Det k u n d e næ p p e h e lle r væ re Tvivl u n d e rk a s te t, at en alm indelig
V rangv ilje og U tilbø jelighed til at ind lad e sig paa noget saa ukend t
sn a rt vilde b rin g e F o re tag e n d e t til Fald . Det e r ogsaa et Spørgsmaal,
om det ikk e v a r u h o ld b a rt i samm e Selskab at forene Købstad- og
L a n d e je n d om m e , hvis R isiko fo rho ld v a r saa forskellige, p aa et Tids
p u n k t, da m a n ikk e tæ nk te p a a en forskellig P ræm ieberegning. Des
ud en v ilde det i sæ rlig G rad have væ ret u retfæ rd ig t m od K jøbenhavn ,
som i M odsæ tn ing til det øvrige L an d ra ad ed e over et forholdsvis vel
o rd n e t B randvæ sen .
Disse B e tæ n k e lig h ed e r b rag te P la n en til F ald . D. 2. J a n u a r 1711r)
va r b aad e T ra llo u s og Foghs P ro jek te r blevet tilsend t Økonom i- og
K omm erceko lleg iet, fo r a t det k u n d e afgive sin B e tæ n k n in g 2). Det før
ste F o rslag b lev strak s fo rk a ste t; det v a r »lidet funderet« og gik alene
ud paa, »at E d e rs May1 h am een Betiening allernaad igst wille forunde«.
Det sidste v a r m eget velm en t, m en desvæ rre uigennem førlig t af de
oven fo r næ v n te G runde . Man glem te h eller ikke at paapege, at de
sto re B y b ra n d e v ilde k ræ ve betydelige K apitaler, og at m an derfo r ikke
k u n d e næ re H aab om genn em F o rsik ringsafg ifterne at faa K ap italer til
B aad ighed til f. Eks. at oph jæ lpe H andelen . Det vigtigste v a r dog, at
m a n a a b e n b a rt v a r b etæ nkelig ved et Fo rslag , d e r g jald t det hele Land.
Man fo re tra k m in d re v id tspæ n d en d e P la n e r, m indede i den Fo rbindelse
om de æ ld re B ra n d k om p a g n ie r og anbefalede, »at visse egale Huuse
sig fo r u -lychelig Ild sv aad is Beløb til h v e ran d re m aatte forschrifve, og
w ed u -lychelig T ilfelde noget wist til de schadelidende contribuere.«
D enne A n tydn ing fø rte dog ikke til noget Resultat. Kancelliet tog ikke
H ensyn d e rtil og lagde Sagen h e n 3).
Da U lykk en Ønsdag d. 20. til Lø rdag d. 23. Oktober 1728 kom
over K jø b en h a v n , og Byen m a a tte ud staa den væ rste Ild eb rand , som
nogen S inde h a r hæ rg et den , tra f den dens Borgere uden Midler og
In s titu tio n e r til at afh jæ lpe eller bøde p aa Ødelæggelserne. Ganske vist
findes det a n fø rt i Fo rtegn elsen over de afb ræ nd te Gaarde og Huse ved
N r. 123 i V ester K v a rter, d e r tilh ø rte K øbm and Jakob Severin, at det
v a r »A sseurance C om pagn iet fo rsik red fo r en Actie
« i).
Im id lertid Irem-
g a a r det a f T ing læ sn ing sp ro toko llen for d. 22. Ju li 1726, at Jakob Se
verin , d e r h av d e ind teg n e t sig som In teressen t i det kgl. octroyerede kjø-